En dansk astronom fra Niels Bohr Institutet har været med til at finde det hidtil yngste sorte hul i Mælkevejen, skriver Ingeniøren.
Nye observationer med Nasas Chandra-røntgenteleskop afslører, at supernovaresterne med navnet W49B måske indeholder resterne af det yngste sorte hul, som er dannet i vores egen galakse, Mælkevejen.
Opdagelsen er gjort af en gruppe astronomer fra MIT med deltagelse af Sarah Pearson fra Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet i København.
Supernovaresterne i W49B ser ud til at være dannet ved en sjældent kraftig eksplosion, der nærmest “pressede” stjernens indhold ud omkring polerne. Normalt ender en supernova ellers sine dage i en symmetrisk eksplosion, men W49B ser ud til at være eksploderet langt voldsommere.
W49B befinder sig 26.000 lysår fra Jorden og gløder kraftigt i røntgenområdet, hvilket også vidner om den kraftige eksplosion. Ved at kortlægge de forskellige grundstoffer i supernovaresterne kunne astronomerne sammenligne dem med teoretiske modeller af stjerneeksplosioner.
Jern viste sig at være dominerende, og svovl og silicium var fordelt jævnt i resterne. Herudover er W49B’s aflange og ellipseformede struktur også et tegn på en asymmetrisk eksplosion.
Ud over undersøgelserne af eksplosionen fandt astronomerne ud af, at eksplosionen ikke havde efterladt en roterende neutronstjerne, men et sort hul.
Astronomerne erkender, at eksitstensen af det sorte hul stadig ikke er bevist – for man kan ikke se det – men manglen på en neutronstjerne efterlader kun denne ene anden mulighed.
Læs også på Videnskab.dk:
Supermassive sorte huller dræber deres værtsgalakser
