KORT NYT FRA UDLANDET:
Hvis du er en af dem, der får røde øjne og kriblen i næsen blot ved tanken om en græsmark, så er der godt nyt på vej. Forskere fra Aarhus Universitet har nemlig gennemført nye studier, der viser, at en ny type næsefilter, potentielt kan fjerne halvdelen af dine symptomer. Det skriver ScienceDaily.
»Næsefilteret mere end halverede antallet af de mest almindelige symptomer, såsom nysen, løbende næse og øjne, der løber i vand. Og hvis forsøgspersonerne påbegyndte brugen af filtrene, inden symptomerne startede, var effekterne endnu mere udtalte, hvilket vi ser som en indikation på næsefilterets præventive effekt,« fortæller professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet.
Resultaterne bliver snart publiceret i tidsskriftet Journal of Allergy and Clinical Immunology.
I det nye studie blev nysen og øjne, der løb i vand, reduceret med 100 procent henover en hel dag, og løbende næser blev reduceret med 84 procent, når forskerne sammenlignede med en placebobehandling.
»Desuden fik forsøgspersonerne med næsefiltre det ikke værre, selvom pollenniveauerne på andendagen var mærkbart højere end på den første dag. Dette antyder, at næsefiltrene i stigende grad vil være fordelagtige, efterhånden som pollenniveauerne stiger, vurderer filterets opfinder, læge og ph.d.-student Peter Sinkjaer fra Aarhus Universitet.
En sidste positiv egenskab ved næsefiltrene var, at de også reducerede træthed med mere end 50 procent.
»Dette er interessant, fordi træthed er en velkendt sideeffekt ved nogle af de hyppigst anvendte antihistaminer, og for nogle kan det at have allergi i sig selv resultere i træthed,« siger Torben Sigsgaard.
Næsefilteret har samme størrelse som et par kontaktlinser og skal indsættes i begge næsebor. Filteret forhindrer, at du indånder allergener, såsom græspollen, der er en af de mest hyppige undendørsallergier. (Foto: Peter Sinkjaer Kenney)
Læs også:
Allergi: Immunforsvaret skal lære at tage en slapper
Nye allergier skyller ind over vores liv
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on