100.000 afrikanske slaver blev ifølge forskere fragtet på danske skibe fra den afrikanske vestkyst til Dansk Vestindien – til øerne Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan. Det gør Danmark til den syvendestørste nation på den afrikanske vestkyst målt på køb af slaver.
Det danske slaveri foregik over en periode på 175 år, og slaverne blev især brugt til det hårde arbejde i sukkerrørsplantagerne.
Da Danmark havde flest slaver i kolonierne i Vestindien, ejede den danske krone omkring 35.000. Alligevel er slavehandlen ikke noget, som fylder meget i danskernes historiske forståelse af Danmark, skriver Kristeligt Dagblad.
»Det er, som om det er en glemt historie og måske en bevidst fortrængning. Vi vil gerne være etisk bevidste og pæne mennesker, som grundlægger en velfærdsstat og er åbne over for etniske minoriteter. Den selvopfattelse har måske gjort, at vi ikke er i stand til at acceptere vores fortid som slavehandelsnation. Danmark opførte sig på fuldstændig samme måde som de andre slavenationer,« siger historiker Johnny Thiedecke, der er forfatter til bogen ”Slaveri – fortid og nutid” til Kristeligt Dagblad.
Han mener, at mange skoleelever har en begrænset forståelse af spørgsmålet, selvom ophævelsen af slaveriet er et af de 29 emner, der er obligatorisk i folkeskolens historiefag.
»I gymnasiet gør man noget for at ændre den forestilling. Der er et projekt i Unesco-regi, som skal få en række lande i Europa til at oplyse om slavehandel. Gammel Hellerup Gymnasium, hvor jeg arbejder, har været med i samtlige 10 år. Eleverne bliver overraskede, når de bliver konfronteret med vores fortid,« siger Johnny Thiedecke.
Han fortæller også, at gamle historiebøger fejlagtigt skriver, at Danmark er første land til at ophæve slaveri. Det er ikke rigtigt. I 1792 lavede man en forordning om, at det er i orden at importere slaver i løbet af de næste 10 år. Det betød, at man i den periode fik mange slaver, som fortsat kunne arbejde i Dansk Vestindien. Det var kun slavetransport, som Danmark ophævede.