Kan en stor gruppe mennesker være lige så god som en ekspert til at løse et givent problem? Ifølge nyt studie er svaret ja, skriver Science Daily.
I 1714 holdt den britiske regering en konkurrence, hvor de tilbød en betragtelig pengepræmie til den, der kunne løse problemet med at bestemme et skibs øst/vest position på det åbne hav. Ingen af de engelske flåde-eksperter havde været i stand til at knække nøden i århundreder.
Masser af almindelige englændere greb dog chancen. Og en af dem, en selvlært tømrer ved navn John Harrison, opfandt marinekronometeret og for første gang kunne sømænd nøjagtigt bestemme deres placering på havet. Et ældgammelt problem var blevet løst – og konceptet ’crowdsourcing’ var født.
Crowdsourcing er dybest set, hvad det lyder som: at stille et spørgsmål eller bede om hjælp fra en stor gruppe mennesker. Konceptet opstod som et begreb i 2006 og har med internettet trådt ind i en ny æra. Tænk f.eks. på Wikipedia, der med tusindvis af ulønnede bidragydere er blevet langt større end Encyclopedia Britannica. Eller tænk på astronomi, hvor eksperterne har en hær af frivillige til at hjælpe med at scanne efter nye galakser.
Men hvad nu, hvis eksperterne ikke bare beder befolkningen donere tid, computerkraft eller besvare spørgsmål? Hvad hvis befolkningen blev bedt om at beslutte, hvilke spørgsmål, der i første omgang skal stilles? Kan folkemængden med andre ord selv være eksperten?
Det er, hvad et team fra University of Vermont besluttede at udforske – og svaret synes at være ja. Josh Bongard og Paul Hines, begge professorer på UVM College of Engineering og Mathematical Sciences, satte sig sammen med deres elever for at undersøge om frivillige, der besøgte to forskellige hjemmesider kan stille, forfine og besvare spørgsmål til og fra hinanden.
»Det er et proof of concept for, at en folkeskare faktisk kan komme op med gode spørgsmål, som fører til gode hypoteser,« siger Josh Bongard, der ser eksperimentet som en stor succes.
Fremadrettet kan tilgangen ifølge kollegaen Paul Hines give mulighed for at inddrage offentligheden i at afgøre, hvad det er, der er interessant at studere.
»Det er potentielt en ny måde at lave videnskab på,« siger han.
Holdet bag undersøgelsen ser først og fremmest den nye metode som noget, der kan medvirke til at fremskynde processen for videnskabelige opdagelser. Behovet for eksperters involvering i udformningen af en undersøgelse kan blive en flaskehals for nye indsigter, mener forskerne.
»Vi er alle problemløsnende dyr. Kan vi udnytte det på en eller anden måde i stedet for blot at udnytte de din computers regnekraft eller din evne til at svare ‘ja’ eller ‘nej’ i en undersøgelse? Kan vi udnytte den kreative del af din hjerne?« spørger Josh Bongard.
Undersøgelsen »Crowdsourcing Predictors of Behavioral Outcomes« blev offentliggjort i en nylig udgave af tidsskriftet IEEE Transactions: Systems, Man and Cybernetics.
