Er det muligt at 3D-printe materialer ud fra digitale modeller? Hvordan kan ændringer i struktur og komposition i et materiales allermindste dele frembringe nye højperformative materialer? Kan man formgive denne type materialer, så de kan tilpasses en lokal kontekst? Og hvilke nye redskaber skal man udvikle, for at kunne formgive materialerne?
Det er nogle af de spørgsmål som Norbert Palz, professor i eksperimentel og digital design på Universität der Künste, Berlin, stiller i sin ph.d.-afhandling “Emerging Architectural Potentials of Tunable Materiality through Additive Fabrication Technologies”.
Afhandlingen forsvares fredag den 21. september. Det skriver Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering i en pressemeddelelse.
Forskningen, som Norbert Palz har udført på Kunstakademiets Arkitektskole, Center for IT og Arkitektur, befinder sig stadig i et nyt og – i forhold til arkitektur – uprøvet felt. Hvis forskningen kan omsættes i praksis, vil det betyde en radikal ændring af måden arkitekter arbejder på. Fra at have tilpasset struktur og form til et givent materiales muligheder, vil man kunne fremstille materialer, der kan programmeres til fleksibelt at efterleve de arkitektoniske ønsker til form og funktion.
En væsentlig forudsætning for at materialerne kan bruges optimalt, er forskningen i materialernes molekylære sammensætning. Udviklingen af materialerne forudsætter derfor en høj grad af tværfagligt samarbejde.
Læs også på Videnskab.dk:
Hvordan ser fremtiden ud for bæredygtig arkitektur?
