Opdagelsen af syv kometer omkring andre stjerner øger sandsynligheden for, at fjerne planeter rummer vand og liv.
Amerikanske astronomer har offentliggjort, at de med stor sikkerhed har opdaget hele syv kometer, der kredser omkring andre stjerner end Solen, skriver www.b.dk.
Siden 1987 har man ellers kun opdaget fire af de små lysende himmellegemer uden for solsystemet, så med de nye observationer har man næsten tredoblet det kendte antal.
Kometer indeholder byggesten til liv
Kometer rummer store mængder frossent vand. Derfor er det en velkendt teori, at kometer er årsagen til, at der findes enorme mængder vand på Jorden.
I Jordens barndom blev den formentlig bombarderet af utallige kometer. Det har måske skabt planetens store, livgivende oceaner.
Kometer indeholder også støv, gasser og en række komplekse molekyler, der kan ses som byggesten til liv. Ifølge avisen kan kometer og vand måske være det der har bragt liv til Jorden.
Men kometer ikke er enestående vores solsystem. De findes formentlig i enorme antal omkring andre stjerner, hvor de ligesom i vores solsystem kan have spillet en central rolle som en slags for fragtfly med store ladninger af vand og organiske molekyler til fremmede verdener.
Astronom Barry Welsh fra Berkeley-universitetet i Californien udtrykker over for Los Angeles Times:
»Grundlæggende har vi fundet de efterladte byggeklodser til planetariske systemer.«
Han tilføjer, at kometer uden for solsystemet måske er lige så talrige som de milliarder af planeter, man tror der findes i Mælkevejen.
Jes Jørgensen, der er astrofysiker ved Center for Stjerne- og Planetdannelse under Københavns Universitet, fortæller Berlinske om opdagelsen af de syv uendeligt fjerne kometer. Den har krævet stor tålmodighed:
»Forskerne har i en meget tidskrævende proces observeret en form for skive omkring stjerner, hvor gasser er forsvundet, og kun støv er tilbage. Med en særlig metode har de så alligevel kunnet opfange signaler fra gas, der langsomt forskydes, og de signaler stammer sandsynligvis fra kometer,« forklarer han.
Klar som fuldmånen
2013 tegner til at blive et helt fantastisk år for både kometjægere og ganske almindelige ruminteresserede mennesker.
I marts kommer en komet med det usexede navn C/2011 L4 (PanSTARRS) så tæt på Jorden, at den formentlig bliver synlig med det blotte øje på nattehimlen. Ifølge visse beregninger kan den blive lige så klar som planeten Venus.
Ifølge avisen er der endnu mere at glæde sig til. I slutningen af december kommer en anden komet med navnet C/2012 S1 (ISON), eller slet og ret ISON, ifølge beregninger så tæt på Solen, at den en kort overgang kan komme til at lyse kraftigere end fuldmånen.
Hvis det sker, vil det være en enestående sjælden begivenhed for jordboere. Vi skal sansynligvis helt tilbage til det 11. århundrede for at finde kosmiske begivenheder med lige så kraftig lysintensitet på himlen.
I år 1006 og igen i 1054 berettede både kinesere og arabere om stjerner så lysende, at de i begge tilfælde kunne ses på himlen om dagen. I dag ved vi, at der var tale om to enorme supernovaer – eksplosioner fra store og døende kæmpestjerner.
Det er imidlertid fortsat forbundet med stor usikkerhed, om ISON virkelig bliver så fantastisk lysende, som beregninger tyder på.
Avisen skriver at det, ifølge Jes Jørgensen, er notorisk vanskeligt at beregne kometers præcise baner. Oveni er der er risiko for, at kometen kommer så tæt på Solen, at store dele af den splintres, før den når at udfolde al sin lysende pragt.
Men overlever den mødet, vil ingen formentlig nogensinde kunne glemme det strålende syn af kometen ISON.
