Et stort interationalt studie, der er publiceret i Nature, konkluderer at halvdelen af verdens tropiske naturreservater er truede i forhold til biodiversitet. Jacob Nabe-Nielsen, seniorforsker ved Aarhus Universitet, Institut for Bioscience er medforfatter på metastudiet om kvaliteten af naturreservaterne i troperne.
Flere end 200 forskere fra hele verden har ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser med ansatte i naturreservaterne og gennemgang af artslister fundet, at halvdelen af naturreservaterne i troperne oplever fald i biodiversitet. Faldet rammer bredt; store dyr, primater, gamle træer, fisk og amfibier er blandt de arter der forsvinder.
Forskerne fandt frem til, at de reservater, der er truede, blandt andet lider under dårligt opsyn, ulovlig indvandring i reservatet, krybskytter og træfældning. Men også reservaternes omgivelser spiller ind. 85% af reservaterne i undersøgelsen havde mistet skov i deres omgivelser inden for de seneste 20-30. Forskerne kunne se, at reservaterne i høj grad fungerer som spejl på deres omgivelser, og reflekterer de ændringer og trusler, der sker i det omgivende landskab.
Læs også på Videnskab.dk:
Fortidens klima bestemmemr nutidens fauna