Den arktiske is kan afgive mange millarder tons metangas, og når den smelter, kan det få omkostninger, der næsten svarer til den samlede verdensøkonomi. Det skriver LiveScience.
Efterhånden som isen smelter, kan den afgive metangas til atmosfæren, konkluderer et studie, der netop er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature.
Metangas holder 25 gange bedre på varmen i atmosfæren end kulstof, CO2, og derfor kan et pludseligt udslip få katastrofale følger for det globale klima.
50 milliarder tons ekstra metangas i atmosfæren vil kunne fremskyde den globale opvarmning med 15-35 år, skriver forskerne i studiet.
De store finansielle omkostninger kommer fra stigende verdenshave, ekstreme naturkatastrofer og ødelagte afgrøder.
»Omkring 80 procent af omkostningerne vil ramme udviklingslandene. U-lande er langt mere sårbare overfor klimaændringer,« siger Chris Hope, der er økonom ved Cambridge University, og som var en af medforfatterne til studiet, til Livescience.
Læs også på Videnskab.dk: