Forsker leverer bevis: Klimaet ER blevet mere ekstremt
Ny dansk forskning viser, at klimaet ikke bare er blevet varmere - det er også blevet mere ekstremt.

Klimaet er blevet varmere og mere ekstremt, viser ny dansk forskning. I fremtiden bliver det kun endnu værre, mener forskerne bag. (Foto: Colourbox)

Klimaet er blevet varmere og mere ekstremt, viser ny dansk forskning. I fremtiden bliver det kun endnu værre, mener forskerne bag. (Foto: Colourbox)

Ofte tænker man på klimaforandringer som noget, der kommer på et tidspunkt ude i fremtiden.

Sådan er det ikke. Klimaforandringerne er over os netop nu.

Det viser resultatet af et internationalt forskningsprojekt under dansk ledelse.

I studiet har forskerne indhentet temperaturmålinger fra 14 grønlandske målestationer, der har taget temperaturen på øen hver tredje eller sjette time i op til 120 år.

Målingerne viser, at det er varmere i Grønland nu end nogensinde før. Målingerne viser også, at vejret er mere omskifteligt.

»Når vi kigger på, hvordan temperaturen har udviklet sig, siden 1890'erne, kan vi konkludere, at årtiet fra 2001 til 2010 var det varmeste årti de seneste 120 år. Det var samtidig det årti, der har oplevet flest varme temperaturekstremer i perioden,« fortæller den danske forskningsleder bag studiet, seniorforsker Sebastian H. Mernild fra Glaciology and Climate Change Laboratory, Centro de Estudios Cientificos, Chile.

Studiet bliver snart offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Climatology.

Varmere nu end i 1930'erne og 1940'erne

Klima-skeptikere porienterer ofte, at vejret i varmeperioden i 1930'erne og 1940'erne var varmere, end vejret er i dag. Derfor giver stigende CO2 i atmosfæren heller ikke global opvarming, da der er mere CO2 i atmosfæren i dag end dengang, lyder argumentet.

Med den påstand afviser de nye resultater.

»Vores resultater viser, at det er varmere nu end i 1930'erne og 1940'erne. Samtidig var der omkring 50 procent flere tilfælde af varmeekstrem-hændelser i 2000'erne, end i 1930'erne og 1940'erne,« siger Sebastian Mernild.

Kigger man på Danmark, oplevede vi også ekstremerne i blandt andet 1940'erne, hvor temperaturen d. 10 og 12. juli 1941 nåede op over 35 grader celsius nogle steder i landet. Det er til dato stadig rekord.

Varme giver ustabil atmosfære

Fakta

Temperaturekstremer er defineret som de 10 procent varmeste og koldeste temperaturer, som kan opnås på et givent sted. I studiet har forskerne undersøgt, hvor mange gange temperaturen nåede op eller ned på temperaturer, der lå inden for disse ydre grænseområder, i Grønland.

I runde tal er det et kuldeekstrem i den nordlige del af Grønland, når temperaturen er under minus 35 grader celcius, mens et varmeekstrem er, når temperaturen når over plus 10 grader celsius.

For den sydlige del af Grønland er tallene henholdvis minus og plus 20 graders celsius.

Netop ekstremhændelserne er meget interessante, da de er direkte koblet sammen med det varmere vejr.

Når temperaturen stiger i atmosfæren, bliver den mere ustabil, hvilket også gør vejret mere ustabilt. Derfor er der god tråd mellem generelt højere temperaturer i atmosfæren og flere hændelser, hvor temperaturen har store varmeudsving.

Et sådan udsving så man eksempelvis i sommeren 2012, hvor NASA kunne rapportere, at 97 procent af arealet af Grønlands indlandsis smeltede. Samtidig strømmede store mængder smeltevand ud i fjordene, som blandt andet ødelagde en bro i Sønder Strømfjord og lukkede byens lufthavn.

Den slags hændelser kommer vi til at se flere af i fremtiden.

»Min vurdering er, at vi kommer til at gå mod et mere ekstremt klima, i takt med at temperaturerne i atmosfæren stiger. På grund af det forventelige mere varme klima i fremtiden, kan vi derfor forvente, at for eksempel indlandsisen bliver udsat for betydeligt flere episoder med stor afsmeltning, som vi så i sommeren 2012,« forklarer Sebastian Mernild.

Sidste årti havde flest ekstremer

Over de seneste 120 år fordeler temperaturekstremerne sig således:

  • Årtiet med flest kuldeekstremer var 1890'erne. I Danmark har perioden fra 1890 til 1900 rekorderne for laveste temperaturer i fem ud af årets 12 måneder.
     
  • Antallet af kuldeekstremer var lavt i varmeperioden i 1930'erne og 1940'erne. Til gengæld var antallet af varmeekstremer højt og kun overgået af 2000'erne.
     
  • Årtiet fra 2001-2010 har haft de fleste episoder af varmeekstremer for de seneste 120 år, og i løbet af de 10 år kom der på intet tidspunkt et kuldeekstrem.

»Desuden er det interessant, at vi kan se, at der ikke blot sker et skifte i ekstremerne, men at der samtidig kommer flere af dem. Selvom der i 2000'erne ikke forekom nogle kuldeekstremer, oplevede årtiet stadig flere temperaturekstremer end de andre årtier, selvom man ligger både deres varme- og kuldeekstremer sammen,« fortæller Sebastian Mernild.

Størst skifte i Østgrønland

Når forskerne separerer deres data for Østgrønland og Vestgrønland kan de se, hvor på øen temperaturekstremerne har ændret sig mest gennem de seneste 50 år.

Østgrønland havde fra 1960 til 1985 flere kuldeekstremhændelser end Vestgrønland, men efter 1985 ændrede det billede sig, så Østgrønland faktisk havde flere varmeekstremhændelser. Den trend er fortsat op til i dag.

»Der er sket et skifte i klimaet i Grønland, hvor det største skifte er sket i den østlige del af øen, hvis vejr i høj grad synes at være domineret af forholdene omkring Atlanterhavet og Nordeuropa. Derimod er der ikke i samme grad sket så store ændringer i den vestlige del af øen, hvis vejr synes at være domineret af det nordamerikanske kontinent,« siger Sebastian Mernild, der dog ikke vil kaste sig ud i en spekulation omkring, hvorfor det forholder sig sådan, før de nye data er indarbejdet i større regionale klimamodeller.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk