En ”indgang til dødsriget” er tilsyneladende dukket op i ruinerne i det sydvestlige Tyrkiet, skriver jp.dk.
Det hævder i hvert fald italienske arkæologer, som er i færd med at grave i ruinerne ved Pamukkale, som ligger ca. 50 kilometer nordøst for byen Denizli.
Læs også: Laserteknologi revolutionerer dansk arkæologi
Det er Francesco D’Andria, professor i klassisk arkæologi og hans forskerhold fra universitetet i Salento, Italien, der har annonceret det opsigtsvækkende fund på en pressekonference i Istanbul.
Pamukkale, som er berømt for sin forekomst af kildekalk, varme kilder samt oldtidsbyen Hierapolis, står opført på Unesco’s liste over verdens kultur- og naturarv.
Fra to århundreder f. Kr. blev egnens varme kilder brugt som spa-område, hvor folk kom for at lindre deres lidelser, og mange trak sig angiveligt tilbage for at dø i området.
Det vidner de store begravelsespladser, som er fyldt med sarkofager, om.
Læs også: Arkæolog-chok: Fisk ødelægger kulstof-14-dateringer
Hulen, som altså skulle være kendt som Plutons Port, blev angiveligt fejret som indgangen til underverdenen i græsk-romersk mytologi og tradition, lyder meldingen.
Pluton (eller Pluto) er i græsk mytologi et tilnavn til Hades, underverdenens gud.
Omdiskuterede myter og kilder har angivet, at underverdenen blandt andet blev holdt i agt og ære af indbyggere i den græsk-romerske by Hierapolis, og indgangen blev beskrevet som fyldt med svovlholdige og dødbringende dampe.
Læs også på Videnskab.dk:
Arkæologer eksperimenterer fortiden frem