Arkæolog-chok: Fisk ødelægger kulstof-14-dateringer
Danske stenalder-bopladser er muligvis dateret flere hundrede år forkert. Hvis fortidens mennesker tilberedte fisk i deres lerkar, ødelægger det nemlig muligheden for præcise kulstof-14-dateringer.

Når arkæologer skal finde ud af, hvor gammel en stenalder-boplads er, daterer de gerne potteskår fra fortidsfolkenes ler-gryder - de såkaldte lerkar. Men det kan vise sig at være en stor fejl. (Foto: Sagnlandet Lejre)

Når arkæologer skal finde ud af, hvor gammel en stenalder-boplads er, daterer de gerne potteskår fra fortidsfolkenes ler-gryder - de såkaldte lerkar. Men det kan vise sig at være en stor fejl. (Foto: Sagnlandet Lejre)

Danske bopladser fra stenalderen kan vise sig at være flere hundrede år yngre eller ældre, end vi før troede.

En fysiker fra Aarhus Universitet har sammen med arkæologer fra Delstatsmuseet i Slot Gottorp, Slesvig, nemlig gjort en opsigtsvækkende opdagelse: Hvis oldtidens mennesker tilberedte fisk i et lerkar, kan man i dag ikke datere det præcist.

Det viser sig, at de meget benyttede kulstof-14-dateringer kan vise forkert med op til 2.000 år.

»En effekt på 2.000 år har jeg slet ikke regnet med. Perspektiverne i opdagelsen er rimeligt skræmmende, fordi det er afgørende for arkæologien at have faste fixpunkter i dateringsarbejdet. Det er nok ikke nødvendigt at skrive historiebøgerne om, men der er sikkert nogle forkert daterede fundpladser.«

»Det giver stof til eftertanke, specielt i en gammel fiskerination som Danmark. Hvor der spises fisk, kan der opstå fejl i kulstof-14-dateringen af lerkar,« siger lektor i arkæologi ved Aarhus Universitet, Felix Riede ifølge Aarhus Universitets nyhedsbrev Rømer.

Fisk indeholder mindre kulstof-14

Fakta

Kulstof-14 datering måler, hvor meget af det radioaktive kulstof-14 der er tilbage i en prøve. Jo mindre der er tilbage, jo ældre er prøven.

Kulstof-14 datering er et populært redskab for arkæologer, som er afhængige af præcise dateringer af deres fund.

Forklaringen er, at fisk ikke indeholder så meget af det radioaktive stof kulstof-14, hvis de har levet i hårdt vand. 

Hårdt vand indeholder meget kalk, og kalk indeholder slet ingen kulstof-14. Der er altså mindre kulstof-14 i vandet end i atmosfæren, og en fisk vil derfor indeholde mindre kulstof-14 end dyr fra landjorden. Og det påvirker utroligt nok også kulstof-14-indholdet i den lergryde, fisken bliver kogt i.

I Danmark har stenalderfolkene i høj grad levet af fisk – for eksempel ål.

Så der er stor risiko for, at der nu er fejl i dateringerne af et ukendt antal bopladser. Det kan betyde, at vi har et forkert billede af, hvordan oldtidens kultur udviklede sig i det danske område.

»En fejl på et par hundrede år er ikke slem, når man daterer fund fra den ældste stenalder. Men en fejl på 2.000 år har stor betydning,« konstaterer Felix Riede ifølge Aarhus Universitets nyhedsbrev Rømer.

Arkæologer eksperimenterede sig frem

Arkæologerne lavede deres egne lerkar. De ville se, om karrenes kulstof-14-indhold ændrede sig, når de kogte fisk på i dem. (Foto: Sönke Hartz)

Før forskningsprojektet vidste arkæologerne godt, at datering af fisk er behæftet med en stor fejlmargen. Men ikke hvor stor. De vidste heller ikke, at fisk påvirker kulstof-14-indholdet i de lerkar, de bliver tilberedt i.

Et eksperiment åbenbarede sandheden for dem:

  • Arkæologerne lavede et lerkar som dem, man brugte i stenalderen.
     
  • De satte det over et bål, og tilberedte en fiskeret i det.
     
  • De lod retten brænde på.
     
  • De kulstof-14-daterede lerkarret, og de brændte skorper i bunden af karret.

Dateringerne viste, at karret og den brændte fisk – kulstof-14-mæssigt – skulle være 700 år gamle.

Pas på med kulstof-14 dateringer!

Arkæologerne havde da bevis for, at de skal være påpasselige med at stole for meget på kulstof-14-dateringer.

Nu er arkæologerne blevet meget klogere på mulige datering-faldgruber, når de potteskår for potteskår rekonstruerer vores forhistorie.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk