Cirka 10 procent af de gravide kvinder i Norge får en urinvejsinfektion. Hvis ikke infektionen bliver behandlet, så kan det i værste fald resultere i for tidlig fødsel. Mange læger har dog længe været i tvivl om, hvorvidt det var sikkert at behandle urinvejsinfektioner hos gravide med antibiotika. Men nu tyder en norsk undersøgelse på, at der ikke er nogen fare ved at indtage antibiotika, når man er gravid, skriver Forskning.no.
Det fortæller professor i farmakologi på Farmasøytisk institutt på Universitetet i Oslo. Hun står bag en undersøgelse af over 180.000 norske kvinder, som var gravide mellem 2004 og 2007. Cirka tre procent af kvinderne fik antibiotika med navnet nitrofurantoin, mens de var gravide. Forskerne var specielt interesserede i eventuelle konsekvenser ved at indtage medicinen de første tre måneder af graviditeten, hvor der er størst risiko for, at fosteret udvikler misdannelser.
Men der var ikke flere misdannelser hos fostre i de graviditeter, hvor kvinderne fik nitrofurantoin.
»Forskellen er statistik set ubetydelig. Det vigtige er, at vi nu kan påvise, at der ikke er flere, som føder børn med misdannelser hos dem, der bruger dette vigtige antibakterielle lægemiddel,« siger den norske professor.
Læs også: Stressede mødre får stressbare børn