Hvis du nogensinde har set 80’er tv-helten MacGyver i aktion, ved du, at han kan klare enhver farlig situation ved hjælp simple dagligdagsobjekter. Det har inspireret US Navy til at lave en smart robot, der ligesom MacGyver kan bruge simple ting fra omgivelserne til at overkomme ethvert problem, skriver LiveScience.
US Navy har modtaget knap en million dollars til at udvikle en robot, der kan lære at stå på en stol for at nå et højt objekt, stakke kasser for at komme over forhindringer, eller bygge en midlertidig bro fra nærliggende træplanker.
“Vores mål er at udvikle en robot, der opfører sig som MacGyver, tv-karakteren fra 1980’erne. Han løste komplekse problemstillinger og undslap farlige situationer ved at bruge dagligdags genstande og materialer, han fandt ved hånden,” udtaler Mike Stilman, assisterende professor i robotteknologi ved Georgia Institute of Technology.
Læs også på Videnskab.dk
Se billeder af verdens fedeste robotter