Lydene i forskellige sprog er påvirket af det geografiske landskab på det sted, de bliver talt. Det antyder ny forskning, skriver Livescience.com.
En undersøgelse af mere end 550 sprog fra hele verden viser, at de sprog, der bliver talt i højtliggende regioner indeholder flere af de lyde, man kalder ‘ejektive konsonanter’, end sprog der bliver talt tættere på havoverfladen.
Ejektive konsonanter er lyde, som man skal bruge et kraftigt luftstød for at udtale. Undersøgelsens bagmand, Caleb Everett, antropologisk lingvist ved University of Miami, har flere bud på, hvorfor netop de lyde udtales i bjergrige egne.
-
Ejektive konsonanter kan være mere almindelige i bjergrige regioner, fordi de er lettere at udtale i bjergenes tynde luft.
- Eller måske minimerer den særlige udtale vandtab fra munden i de tørre, højtliggende miljøer.
LÆS OGSÅ: Evnen til at lære sprog kan være medfødt