Selvom det er almen kendt, at hunløver jager oftere end hanløver, så er hanløver mere effektive, hvad angår de større byttedyr.
En gruppe zoologer fra Amboseli National Park i det sydlige Kenya har fundet ud af, at elefantflokke har en tendens til at undervurdere faren ved et hanløvebrøl, hvis flokken bliver ledet af en yngre hunelefant. Ældre hunelefanter reagerer derimod ved at slå alarm og sætte sikkerhedsforanstaltninger i værk, når de hører en hanløve brøle.
Zoologerne konkluderede:
»Følsomhed overfor denne vigtige trussel stiger med matriarkens alder og er størst for de ældste matriaker, der sandsynligvis har akkumuleret mest erfaring.«
Forskerne havde studeret gruppernes reaktioner på forskellige løvebrøl ved at afspille optagelser af løvebrøl igennem højtalere til 39 elefantflokke med gennemsnitlig fem voksne elefanter. Zoologerne filmede samtidig elefanternes reaktioner.