To topforskere modtager Aarhus Universitets fornemste pris, Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris. Samtidig hædres otte lovende ph.d.-talenter. Det skriver Aarhus Universitet.
Det er især forskere fra økonomiens og medicinens verden, som træder op på podiet, når Aarhus Universitet uddeler Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris.
Forskningsdirektør og professor, dr.med. Oluf Borbye Pedersen fra The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research og Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet Professor samtTimo Teräsvirta fra CREATES, Institut for Økonomi på Aarhus Universitet er de to vindere.
Oluf Borbye Pedersen er én af verdens toneangivende eksperter inden for sukkersyge, mens Timo Teräsvirta er førende inden for økonomiske og finansielle tidsseriedata.
Videnskabsprisen er Aarhus Universitets fineste pris. Den gives hvert år til forskere, der arbejder eller har arbejdet i tilknytning til Aarhus Universitet, og som har opnået vigtige resultater. Med prisen følger 100.000 kr. til hver af modtagerne.
Ved samme lejlighed modtager otte lovende forskertalenter Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-priser. Med hæderen følger 50.000 kr. til hver af modtagerne.
Læs også: Derfor kan sukkersyge gøre dig blind