Feder light-sodavand mindre end sodavand med sukker?
Mange foretrækker light-sodavand for at passe på vægten. Men øger light-sodavand i virkeligheden appetitten, så man tager mere på, spørger en læser.

Dansk forskning viser, at mængden af skadeligt fedt i leveren, blodet og omkring organerne bliver mere end fordoblet i løbet af et halvt år, hvis man drikker en liter sukkerholdig sodavand om dagen. Sodavand med sukker øger desuden risikoen for sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme, hvorimod light-sodavand virker som vand, hvad angår fedme. (Foto: Colourbox)

Dansk forskning viser, at mængden af skadeligt fedt i leveren, blodet og omkring organerne bliver mere end fordoblet i løbet af et halvt år, hvis man drikker en liter sukkerholdig sodavand om dagen. Sodavand med sukker øger desuden risikoen for sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme, hvorimod light-sodavand virker som vand, hvad angår fedme. (Foto: Colourbox)

Det er en glohed sommerdag. Solen bager, og du har kun én ting i tankerne: En iskold sodavand. Desperat flygter du ind på den nærmeste café og bestiller en stor cola.

»Gerne en light,« tilføjer du, da du kommer i tanker om den nye bikini, du gerne vil kunne klemme dig ned i.

Men hjælper det overhovedet på vægten at drikke light? En af vores læsere, Jeff Jørgensen fra Aarhus, er i tvivl.

»Jeg har læst flere steder, at light-sodavand i virkeligheden er mere fedende end almindelig sukker-sodavand, fordi man føler sig mere sulten, når man drikker light-sodavand. Er der noget om snakken?« spørger han.

Sukkerholdig sodavand øger risiko for fedme

Spørg Videnskaben ringer til professor og overlæge, dr.med. Bjørn Richelsen fra Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han har forsket i, om light-sodavand medfører større risiko for fedme og andre metabolisk relaterede sygdomme, såsom type 2-diabetes, hjertesygdomme, slagtilfælde og forhøjet blodtryk.

»Vores undersøgelser viser, at light-sodavand ikke hænger sammen med fedme og hjertekarsygdomme. Derimod har vi påvist, at store mængder sukkersødet sodavand øger risikoen for at udvikle diabetes-2 og desuden kan medvirke til, at især unge risikerer at få den stadigt mere udbredte sygdom ikke-alkoholisk fedtlever,« fortæller Bjørn Richelsen.

»Til sammenligning faldt light-sodavand stort set ud som vand,« tilføjer han.

Resultatet modstrider tidligere forskning

Men Bjørn Richelsen er ikke den eneste, der har forsket i, om light-sodavand hænger sammen med øget appetit og flere kilo på sidebenene.

En gruppe amerikanske forskere fra University of Texas Health Science Center offentliggjorde i 2008 en undersøgelse, der - i modsætning til Bjørn Richelsens resultater - viste en klar forbindelse mellem indtag af light-sodavand og fedme.

Light-drikkere blev federe end andre

Aspartam

Aspartam er et af de kunstigt fremstillede sødestoffer, som ofte indgår i light-sodavand.

Stoffet indgår også i adskillige andre fødevarer som f.eks. desserter, frugtyoghurt, marmelade, slik, kager, marinerede sild, sennep, saucer, vitamin- og mineraltabletter, saft, læskedrikke, øl og snacks.

Aspartam blev godkendt til levnedsmidler i 1981 i bl.a. USA under navnet Nutrasweet. Danmark godkendte brug af aspartam i 1983. Kilde: DTU Fødevareinstituttet

De amerikanske forskere nåede frem til den opsigtsvækkende konklusion ved at lave målinger af BMI og light-indtag blandt 5.158 voksne forsøgsdeltagere i Texas.

Målingerne blev lavet af to omgange. Først i perioden 1979 til 1988 og igen otte år senere på 3.682 af forsøgsdeltagerne.

Forskerne fandt, at der var en markant sammenhæng mellem et stort forbrug af light-sodavand og fedme. Næsten dobbelt så mange af de forsøgsdeltagere, der havde et forbrug på mere end 21 dåser light-sodavand om ugen, var blevet fede, sammenlignet med de forsøgsdeltagere, der slet ikke havde drukket light-sodavand.

Det fik de amerikanske forskere til at stille spørgsmålet, om light-produkter i virkeligheden sætter skub under fedmeepidemien frem for at bremse den, og om myndighederne måske bør passe på med at anbefale light-produkter til overvægtige.

De amerikanske forskere lagde dog vægt på, at deres studier kun var observerende - forskerne havde altså ikke blandet sig i, hvad forsøgsdeltagerne skulle drikke og spise, men kun noteret deltagernes BMI og indtag af light-sodavand.

Light gør ikke folk fede, men fede drikker oftere light

Den kendsgerning, at forskerne ikke blandede sig i, hvad folk skulle drikke, nævner Bjørn Richelsen som vigtig for resultatet.

»Det viser, at det ikke nødvendigvis var selve light-indtaget, der gjorde, at forsøgsdeltagerne blev fede. Mennesker, der har fedmeproblemer, er måske bare mere tilbøjelige til at drikke light i forsøget på at holde vægten nede. Det tager den amerikanske undersøgelse ikke højde for,« siger han.

»Vores studier er meget mere præcise og direkte. Og i dem er der altså ikke skyggen af tendens til, at light-drikkere øger deres fedtmasse den mindste smule.«

Et af de længste studier lavet på mennesker

I den ene af Bjørn Richelsens undersøgelser indgik 47 forsøgspersoner, der alle var overvægtige. Studiet er publiceret i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

Fakta

Kolesterol er et fedtstof, der dels indtages gennem kosten og dels dannes i leveren, hvorefter det transporteres rundt i kroppen med blodet.

Et højt indhold af kolesterol i blodet er en af de vigtigste risikofaktorer for hjertekarsygdom.

Triglycerider er fedtstoffer, der findes i kroppen, hvoraf størstedelen stammer fra den mad, vi spiser.

Triglycerider fungerer primært som energireserver for kroppen. Et højt niveau af triglycerider i blodet øger imidlertid risikoen for hjerteanfald og åreforkalkning.

Kilde: Hjerteforeningen

Deltagerne blev inddelt i fire grupper, som blev bedt om at drikke:

  1. En liter almindelig sodavand sødet med sukker
  2. En liter light-sodavand sødet med det kunstige sødestof aspartam
  3. En liter letmælk
  4. Vand

Studiet forløb over seks måneder, hvilket ifølge Bjørn Richelsen gør det til et af de længste, kontrollerede forsøg på mennesker, der er lavet af direkte sammenhæng mellem light-produkter og fedme.

»Andre forsøg har enten været over kortere tid eller med en mindre mængde. Seks måneder er relativt lang tid, når man skal lave den slags forsøg med mennesker,« siger han.

Sodavand med sukker giver fedtlever

Resultatet viste, at kun sodavand med sukker øgede de skadelige fedttyper i blodet, kolesterol og triglycerider (se faktaboks) samt fedtindholdet i leveren og i bughulen omkring organerne.

Alligevel tog sodavandsdrikkerne kun gennemsnitligt 1,3 kg på i løbet af forsøget.

»Forsøgsdeltagerne blev altså ikke væsentligt tungere, men fedtet satte sig i leveren og bughulen,« siger Bjørn Richelsen.

De skadelige virkninger ramte ikke dem, der havde drukket light-sodavand eller vand. Mælken havde heller ikke samme effekt, selv om den har omtrent samme energiindhold som sodavand.

Kun sukkerholdig sodavand øger appetitten

I et andet studie har Bjørn Richelsen og hans kollegaer afkræftet mistanken om, at light-sodavand øger appetitten. Studiet er publiceret i European Journal of Clinical Nutrition.

24 forsøgspersoner blev inddelt i fire grupper. Alle deltagerne blev bedt om at drikke en halv liter af enten:

  1. Almindelig sodavand sødet med sukker
  2. Letmælk med samme energiindhold som sukkerholdig sodavand
  3. Light-sodavand sødet med det kunstige sødestof aspartam
  4. Vand
Fakta

I 2010 drak danskerne i gennemsnit 73 liter sodavand. Heraf var hvert tredje produkt et light-produkt.

Kilde: Bryggeriforeningen

Før indtaget, og igen fire timer efter, målte forskerne forsøgsdeltagernes appetit, energiniveau og såkaldte ’peptider’ i tarmen – signalstoffer, der blandt andet er med til at påvirke mæthedsfornemmelse, sult, energiforbrænding og reguleringen af blodsukkeret.

Målingerne viste, at forsøgsdeltagerne, der havde drukket sodavand med sukker, fik et forhøjet energiniveau i blodet, men uden at føle sig mætte. De mælkedrikkende deltagere fik derimod en større mæthedsfølelse og et øget indhold af peptider i tarmen.

Resultatet viste, at de, der havde drukket sukkerholdig sodavand, spiste mere i et efterfølgende måltid, sammenlignet med dem, der havde drukket de light-sodavand, mælk eller vand.

Kun vurderet light-sodavand ud fra fedme-risiko

Bjørn Richelsen indskærper, at selv om hans undersøgelser viser, at light-sodavand feder mindre end sodavand med sukker, kan der være andre problemstillinger forbundet med light-produkter, som han og hans kollegaer ikke har undersøgt.

For eksempel om kunstige sødemidler som aspartam kan medføre for tidlige fødsler eller give kræft.

»Det skal jeg ikke kunne sige noget om. Jeg forholder mig kun til, om sukkerholdig sodavand eller light-sodavand påvirker mængden af fedt og øger risikoen for metaboliske sygdomme,« siger Bjørn Richelsen.

»I den forbindelse er jeg ikke i tvivl om, at light-sodavand er sundere end sukkersødet sodavand. Men det er på den anden side også vigtigt at tilføje, at man altså ikke bliver slank eller holder vægten ved at drikke light, på trods af at dette jo var industriens oprindelige argument for at markedsføre disse produkter,« slutter han.

Spørg Videnskaben takker ham for at dele ud af sin viden. Også tak til Jeff Jørgensen for at bringe spørgsmålet på banen – vi sender en løs T-shirt, så der er plads til en cola eller to i sidste del af sommeren.

Glem ikke, du selv kan stille spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk. Eller du kan købe vores underholdende bog med de 77 bedste spørgsmål gennem tiden: ’Hvorfor lugter mine egne prutter bedst’.

Hvornår må et produkt kalde sig ’light’?

Der er regler, som fastsætter krav til brug af begreber som 'light' eller 'let'. Reglerne har eksisteret siden juli 2007.

’Let’ og ’light’ må bruges om fedtholdige produkter, hvis fedtindholdet og/eller energiindholdet er reduceret med minimum 30 procent.

’Let’ og ’light’ må bruges om sukkerholdige produkter, som sukkersødede drikkevarer, syltetøj mv., hvis sukker- og/eller energiindholdet er reduceret med 30 procent.

'Reduceret' eller 'reduceret med x procent' kan bruges, hvis indholdet af fedt eller sukker som minimum er nedsat med 30 procent.

’Light’ kan være vildledende

Det er vigtigt, at der står på produktet, hvilken egenskab der gør fødevaren ’light’. Der skal f.eks. stå ’reduceret sukkerindhold’ på varen, hvis produktet kalder sig light på grund af mindre sukker, eller ’reduceret fedtindhold’, hvis produktet kalder sig light på grund af mindre fedtindhold.

Man skal være opmærksom på, at der kan være stor sandsynlighed for, at termen ’light’ kan være vildledende på produkter, som typisk indeholder både sukker og fedt - f.eks. kager eller desserter, hvor varen angives som light pga. et reduceret sukkerindhold, selv om det ikke er sikkert, at der er mindre fedt eller energi i produktet.

Kilde: Fødevarestyrelsen

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.