Den islandske vulkan Eyjafjallajökull spyer nu mindre aske op i luften, og der er ingen tegn på, at den større vulkan Katla er ved at røre på sig.
Det er hovedbudskaberne fra Anders Schomacker og Ívar Örn Benediktsson fra Geologisk Institut på Islands Universitet. Vi iler med at bringe denne opdatering om situationen på Island:
Udbruddet i Eyjafjallajökull har siden den 14. april sendt aske ud i atmosfæren og forårsaget jökulhlaup – store floder af smeltevand, aske og jordmasser – neden for den isdækkede vulkan.
I løbet af udbruddet ændrer vulkanens dynamik sig også, og derfor varierer askeproduktionen og smeltningen af isdækket over tiden.
\ Fakta
FARVEL TIL DYRENE
I landbrugsområderne syd for Eyjafjallajökull er askelaget 4-5 cm tykt, medens det er tyndere mod øst og vest. En bonde har allerede besluttet sig for at give op.
Alle dyrene er slagtet, og der er sagt farvel til gården. Det var udsigten til fluorforgiftning og mangel på områder til sommergræsning, der ligger til grund for beslutningen.
De seneste dage har støjen fra eksplosioner i krateret også været til gene for de lokale beboere.
Det er svært at foretage feltundersøgelser på en vulkan i et eksplosivt udbrud. Alligevel har man nu ganske gode vurderinger af udbruddets hidtidige omfang og karakter.
750 tons i sekundet
Man har estimeret, at vulkanen producerede ca. 750 tons udbrudsmaterialer per sekund i de første dage, men tallet er behæftet med stor usikkerhed.
Usikkerheden skyldes blandt andet, at det er svært at omsætte et volumen porøst aske til et tilsvarende volumen tæt bjergart.
Geologisk Institut på Islands Universitet har lavet de første kemiske analyser af askekorn fra den 14. april. De viser, at udbrudsprodukterne sandsynligvis består af en blanding af remobiliseret, højtliggende magma fra 1821-udbruddet og mere primitivt basalt fra større dybder. Askeprøver fra den 15. april viser mindre udviklede udbrudsprodukter, hvilket kan tolkes som mindre sammenblanding med den højtliggende 1821-magma.
Askeproduktionen styres primært af den tilgængelige mængde smeltevand fra iskappen og af den opstigende magmas viskositet (evne til at flyde) og sammensætning.
Primitiv magma giver mindre aske
Nu kommer magmaen fra store dybder, og den mere primitive basalt herfra giver mindre eksplosive udbrud. Det hænger sammen med den måde, den flyder på.
En pæn del af vulkanens iskappe (20-25 procent) er allerede smeltet væk, og derfor møder magmaen mindre is og smeltevand på sin vej op. Og det er den anden grund til, at askeproduktionen nu er mindre end i udbruddets første dage.
Om morgenen den 20. april steg asken til en forholdsvis beskeden højde af cirka tre kilometer over vulkanen.
Jo længere tid udbruddet forløber, desto mere sandsynligt er det, at mængden af smeltevand mindsker, og at magmaen, som strømmer op, er af en mere primitiv sammensætning i stil med den fra Fimmvörðuháls-udbruddet i marts.
Vulkanen synker
De nyeste GPS-målinger fra området omkring Eyjafjallajökull viser indsynkning af jordoverfladen omkring vulkanen.
Målingerne er i overensstemmelse med det forventede, nemlig at vulkanen synker ind, når magma tømmes ud af bjerget. Indsynkningen betyder ikke, at udbruddet er ved at stoppe – det er umuligt at vide, hvornår vulkanen falder til ro igen.
Katla er stadig rolig
Medierne diskuterer livligt, om man kan forvente et nyt udbrud i nabovulkanen Katla. Hverken i perioden op til udbruddet i Eyjafjallajökull eller nu har der været tegn på aktivitet i Katla.
Jordskælvsaktiviteten i Katla er på det samme (lave) baggrundsniveau som før. GPS-målinger viser ingen hævning af Katla, og der er ingen visuelle tegn på aktivitet i Katla.
Frygten for et fremtidigt Katla-udbrud er til gengæld velbegrundet – både på grund af askeproduktion og katastrofalt store jökulhlaup.
Floderne i sidste uge fra det igangværende udbrud i Eyjafjallajökull havde en vandføring på ca. 3.000 kubikmeter i sekundet. Under Katlas sidste udbrud i 1918 var vandføringen i jökulhlaupet omkring 100 gange større.
