Et rekordhøjt antal af skovbrande hærger i skrivende stund regnskoven i Amazonas, og de er så voldsomme, at de kan spottes fra rummet.
NASA’s Earth Observatory har offentliggjort satellitbilleder af Amazonas, hvor den tunge røg tydeligt kan ses.
De to billeder, der er taget af NASA’s Aqua-satellit, er taget af det samme område af regnskoven fra henholdsvis den 11. og 13. august, og de viser dermed, hvordan skovbranden har udviklet sig over 2 dage.
LÆS OGSÅ: Vi har besøgt Brasiliens regnskov, der stadig bliver ryddet. Hvorfor er det så svært at stoppe?
Man er i 2019 allerede oppe på 73.000 skovbrande i skovene mellem januar og august, viser en optælling, der blev publiceret forleden, foretaget af Brasiliens rumfartsagentur, INPE.
Antallet af skovbrande i Amazonas, der officielt blev registreret for hele 2018, var 40.000.
Analyser foretaget på baggrund af NASA’s satellit data indikerer, at antallet af skovbrande i hele Amazonas har været tæt på gennemsnittet fra de seneste 15 år.
Antallet af skovbrande har dog været over gennemsnittet i de brasilienske delstater Amazonas og Rondônia, der kan ses på satellitbillederne.
Samtidig har antallet af skovbrande ligget under gennemsnittet i de to delstater Mato Grosso og Pará, der også kan ses på billedet.

LÆS OGSÅ: Mennesker har påvirket Amazonas i flere tusinde år
LÆS OGSÅ: Rystende: Så slemt står det til med træerne i Amazonas
fghs