Mennesker har påvirket Amazonas i flere tusinde år
Ny forskning viser, at menneskers påvirkning af Amazon-regnskoven går længere tilbage end hidtil antaget. Faktisk begyndte mennesket at forme regnskoven allerede for 8.000 år siden.
Amazonas, regnskov

Sammensætningen af træer i Amazonas er ikke helt naturlig, viser ny forskning. Resultatet understreger, at det er vigtigt, at man kender til de processer, der former en skov, fordi det, vi gør i dag, kan ses flere tusinde år frem i tiden. (Foto: Shutterstock)

Selvom man kan flyve i timevis over Amazonas og føle, at man ikke ser andet end jomfruelig regnskov under flyets vinger, er skoven ikke så uberørt af menneskehånd, som hidtil antaget.

Historien kort
  • Mennesker har gennem 8.000 år været med til at påvirke sammensætningen af træer i Amazonas, viser nyt studie.
  • Det er første gang, forskere finder beviser for, at mennesker har haft så stor indflydelse på det, som anses som uspoleret skov.
  • Opdagelsen kan bruges til at finde ud af, hvor der har boet mennesker før i tiden.

Nyt gigant-studie med over 100 forskere fra hele verden viser, at mennesker allerede for 8.000 år siden begyndte at påvirke den kæmpe regnskovs udformning ved blandt andet at dyrke specifikke træarter og hjælpe dem til at brede sig i hele skoven.

Resultatet af regnskovsindianernes præferencer for specifikke træer til byggematerialer, mad og medicin betyder, at 85 træarter, som mennesker har dyrket i flere tusinde år, dominerer blandt Amazonas trætoppe.

Det er første gang, at forskere finder beviser for, at mennesker har haft så stor indflydelse på det, som vi ellers kalder uberørt skov.

»Når man snakker om de her områder, taler man ofte om, hvor uspolerede de er. Derfor er det interessant, at vi nu kan vise, at mennesker alligevel har haft stor indflydelse på, hvordan regnskoven ser ud. Samtidig ser vi, at påvirkningen stammer fra helt op til 8.000 år tilbage i tiden. Det viser, hvor lang tid man kan måle menneskers indblanding i naturen,« fortæller den danske bidragyder til det nye studie, professor Henrik Balslev fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Det nye studie, der er ledet af forskere fra Instituto Nacional de Pesquisas da Amazônia i Brasilien, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Besvarer spørgsmål omkring hønen og ægget

Erik Dahl Kjær er professor ved Institut for Skov, Natur og Biomasse ved Københavns Universitet og forsker i blandt andet bevaring af tropiske skove og træer, men han har ikke deltaget i det nye forskningsarbejde.

Han har dog læst studiet og er meget begejstret for, hvad forskerne er kommet frem til.

Erik Dahl Kjær fortæller, at der i den slags forskning altid vil være en 'hønen og ægget'-problematik: Har mennesker påvirket skoven omkring dem, eller er mennesker flyttet til områder, hvor der har været højere forekomster af træer, som de har kunnet bruge til noget?

Han synes dog, at forskerne bag det nye studie meget grundigt har belyst, at det første formentlig er tilfældet, nemlig, at mennesker har påvirket skoven omkring dem i langt højere omfang, end man hidtil har troet muligt.

»Det er et enormt spændende og detaljeret studie, hvor det er meget interessant at se, hvordan de her skove er påvirket af mennesker gennem lang tid, hvor domesticering af forskellige træer er opstået, og hvilke skove der har egnet sig til, at kulturer har kunnet opstå,« siger Erik Dahl Kjær.

Amazonas, regnskov træer arter menneskers påvirkning dyrkning medicin føde Euterpe precatoria

»Den biologiske mangfoldighed er under pres, og en stor del af Jordens biodiversitet finder vi i netop Amazonas. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan det, vi ser i dag, har udviklet sig gennem tiden, og hvordan vi mennesker har haft en indflydelse,« siger professor ved KU, Erik Dahl Kjær, der ikke har været med til at lave studiet. (Foto: Shutterstock)

85 kultiverede træarter dominerer i Amazonas

Der har ifølge Henrik Balslev levet mennesker i Sydamerika i op imod 40.000 år, mens der er tegn på, at folk i Amazonas har dyrket forskellige træer og planter i 8.000 år.

Det drejer sig blandt andet om kakaotræer, gummitræer, acaipalmer og paranødtræer.

I alt har mennesker dyrket 85 forskellige træarter, som de har udnyttet til blandt andet føde, medicin og byggematerialer.

Om Amazonas' træer

Amazonas dækker et område på 7.000.000 kvadratkilometer, hvoraf de 5.500.000 er dækket af regnskov.

Der findes omkring 16.000 træarter i Amazonas. Af dem er omkring 270 dominerende og findes over det hele i stort antal.

Blandt de 270 dominerende træarter har mennesker i 8.000 år dyrket de 85 af dem.

Det nye forskningsresultat viser, at forkærligheden for disse træer gennem årtusinder har gjort, at de i dag er udbredt i hele regnskoven i et omfang, der kun har kunnet lade sig gøre med menneskelig indblanding.

Forskerne fandt i deres studie, at disse 85 træarter er 5 gange så almindelige som andre træarter, mens de findes i særligt højt antal i områder, hvor der bor mennesker, eller i nærheden af arkæologiske fund.

»Vi finder en højnet forekomst af dem (de 85 træarter, red.), selv i områder, hvor der ikke lever mennesker i dag. Det peger på, at distributionen af træerne er et levn fra fortiden, og det er meget interessant, at vi stadig kan registrere det i dag så mange tusinder år efter,« siger Henrik Balslev.

Kan hjælpe i naturforvaltning

Det nye forskningsresultat er nyttig viden i forhold til bæredygtig administration af naturområder, i særdeleshed skove.

Henrik Balslev fortæller, at det er vigtigt, at man kender til de processer, der former eksempelvis en skov, og at det, vi gør i dag, kan ses flere tusinde år frem i tiden.

»Vores påvirkning forsvinder ikke bare, næste gang skoven vokser frem. Det viser vores studie med alt tydelighed,« siger Henrik Balslev.

Studie kan bruges til at forstå det naturlige

Erik Dahl Kjær er enig i Henrik Balslevs vurdering, og bemærker, at det, som vi i dag kalder uberørt skov, formentlig slet ikke er så jomfrueligt, som vi tror.

»Den biologiske mangfoldighed er under pres, og en stor del af Jordens biodiversitet finder vi i netop Amazonas. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan det, vi ser i dag, har udviklet sig gennem tiden, og hvordan vi mennesker har haft en indflydelse,« siger Erik Dahl Kjær. 

»Man tænker jo ofte over, hvad der ville ske, hvis vi slet ikke gjorde noget. Her giver studiet en reference til at forstå, hvad vi står med mellem hænderne, og hvad der ville ske, hvis vi stoppede med at lave naturforvaltning.«

palme, regnskove, amazonas

Euterpe precatoria er udbredt over hele Amazonas og meget almindelig. Den er her fotograferet nær et indianerhus, men den forekommer også i vild tilstand. Palmen er særlig almindelig områder, hvor der på et eller andet tidspunkt har boet indianere - også længe før kontakten med europæerne. (Foto: Henrik Balslev)

Kan bruges til at finde forsvundne civilisationer

Forskningen åbner også op for, at man måske kan finde områder, hvor der historisk har boet mennesker i Amazonas ved at se på fordelingen af træer i givne områder.

Her kan særligt høje forekomster af forskellige træarter i et givent område være et tegn på, at der har levet mennesker, og dermed være interessante at undersøge nærmere i jagten på arkæologiske fund.

Jens-Peter Bjarnekow Lillesø er seniorforsker og ligesom Erik Dahl Kjær ved Institut for Skov, Natur og Biomasse ved Københavns Universitet.

Han har også læst det nye studie er er ikke bleg for at kalde det for fantastisk.

»Det er et enormt spændende studie, der kan bruges til at sige, hvor mennesker har haft indflydelse på regnskoven. Det er sandsynligt, at op til 90 procent af den oprindelige befolkning i Sydamerika døde, efter Colombus kom til Amerika, og alle beviser, for at de har levet, er tilsyneladende forsvundet. Men ved at se på distributionen af træer kan man begynde at se, at de må have levet i meget større områder, end man før har troet. Det er jo vildt genialt, at man på den måde kan finde ud af, hvor man bør lede efter arkæologiske steder,« siger Jens-Peter Bjarnekow Lillesø.

Jens-Peter Bjarnekow Lillesø fortæller, at mindre studier har indikeret, hvor der har levet mennesker i mindre områder i Amazonas, men at de slet ikke har været i nærheden af at være så omfattende som det nye studie.

Indhentet data fra mere end 1.000 steder i Amazonas
Amazonas, regnskov træer arter menneskers påvirkning dyrkning medicin føde Euterpe precatoria

Euterpe precatoria har mange anvendelser. Dens rødder bruger indianerne som medicin mod feber. Stammen bruger de til brædder, som anvendes som vægge i huse. De unge blade anvender indianerne som 'palmehjerter'. Frugterne er spiselige. (Foto: Wikimedia Commons)

I studiet har forskerne indsamlet datamateriale fra 1.170 feltobservationer i Amazonas, hvor forskellige forskere har identificeret de træarter, som findes i områderne.

Henrik Balslev har bidraget med datamateriale fra store analyser af regnskoven i Ecuador, hvor han i flere år har arbejdet med biodiversiteten blandt træer.

Forskerne har også indhentet information om træforekomster ved 3.000 arkæologiske steder og nær beboede områder i regnskoven.

Ved at sammenligne forekomsten af de forskellige træarter kunne forskerne se, at de træarter, som mennesker har dyrket gennem årtusinder, var mere udbredt i Amazonas generelt og med særlige høje forekomster nær beboede områder og ved arkæologiske steder.

»Der er mange tusinde træarter i Amazonas, men kun en lille del er nyttige for mennesker, og de er meget dominerende. Derfor kan vi konkludere, at en del af den struktur, vi ser i træsammensætningen i Amazonas i dag, ikke er så naturlig, som man kunne tro, men i høj grad skyldes mennesker,« forklarer Henrik Balslev.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.