Spændte astrofysikere: Vi har formentlig spottet en kollision mellem en neutronstjerne og et sort hul
Sort hul netutronstjerne kollision

Forskere har aldrig før observeret en kollision mellem et stort hul og en neutronstjerne. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
19 august 2019

S190814vb. En sammensætning af tal, der måske ikke giver mening for de fleste, men for astronomer er det navnet på et opsigtsvækkende fænomen.

En ny gravitationsbølgedetektion er nemlig det bedste bud på en type kosmisk kollision, der aldrig er set før: En kollision mellem et sort hul og en neutronstjerne.

Det skriver Science Alert.

LÆS OGSÅ: Hvad er tyngdebølger?

Den nye begivenhed, der altså er blevet døbt S190814vb, blev opdaget af LIGO- og Viro-detektoren lidt over klokken 21 om aftenen 14. august.

Neutronstjerne: Når en stjerne langt større end Solen har opbrugt sit brændstof, kollapser den under sin egen vægt. Den eksploderer som en supernova, og tyngdekraften sætter atomerne i dens kerne under så stort et pres, at elektroner og protoner finder sammen og bliver til neutroner. Neutronstjerner er omtrent på størrelse med Storkøbenhavn (cirka 20 kilometer i diameter), men vejer mere end Solen.

Sort hul: De allerstørste stjerner efterlader ikke neutronstjerner, men i stedet endnu mindre og tungere sorte huller. Her er massen af stjernens indre så stor, at stoffet kollapser fuldstændig, og der dannes et område med så stærk tyngdekraft, at end ikke lys kan undslippe. Sorte huller kan også dannes, når neutronstjerner kolliderer, og desuden findes der gigantiske sorte huller i midten af galakser.

Fra artiklen: Røntgenstråler afslører: Kolliderende neutronstjerner blev til sort hul

Ifølge Science Alert er der 99 procent mulighed for, at det er en kollision mellem et sort hul og en neutronstjerne på baggrund af målingerne.

LÆS OGSÅ: Røntgenstråler afslører: Kolliderende neutronstjerner blev til sort hul

Forskere er i skrivende stund i gang med at kaste sig over den nye data, samtidig med at de stirrer på himlen, for at se om der er lys efterladt af neuronstjernen, da den blev absorberet i det sorte hul.

»Det er som dagen før juleaften. Jeg venter bare på at se, hvad der er under træet,« fortæller Ryan Foley, som er astronom ved University of California, til Science Alert.

Fænomenet er ikke helt nyt. En anden detektion så ud, som om et lignende sammenstød også kunne være sket tidligere i år, men der var oddsene var kun omkring 13 procent. Derudover var signalet så lavt, at astronomer ikke fulgte op på det.

Signalet ved denne begivenhed, S190814vb, er imidlertid kraftigt, og hvis det viser sig at være en kollision mellem en neutronstjerne og et sort hul, vil det være første gang, at et sådan binært system nogensinde er set.

LÆS OGSÅ: Rygter om tyngdebølger fra kolliderende neutronstjerner

Forskerne leder efter elektromagnetisk stråling, der kan være resultatet af en kollision, hvor en neutronstjerne er involveret.

»Vi vil meget gerne se et sort hul, der sprænger en neutronstjerne fra hinanden, når de rammer sammen,« siger fysiker Susan Scott fra det australske nationaluniversitet og OzGrav til Science Alert.

Hun fortsætter:

»Det vil give os vigtig information om det materiale, der udgør de tætteste stjerner i universet – neutronstjerner – som stadig er et meget åben spørgsmål i vores forskningsfelt.«

Hvis der ikke er registreret nogen elektromagnetisk stråling, kan det betyde, at astronomer bare kigger på det forkerte sted. Eller det kan betyde, at den elektromagnetiske stråling er for svag til at blive detekteret.

LÆS OGSÅ: Neutronstjerner udspyr guld, jod og det halve periodiske system

LÆS OGSÅ: Kolliderende neutronstjerner kan have udsendt 'kokoner'

LÆS OGSÅ: Sorte huller: Her er alt, du skal vide

nan

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.