Viden for videns skyld er det vigtigste, vi har

Helt tilbage i 1939 skrev den amerikanske underviser og reformator Abraham Flexner en rørende hyldest til grundforskningen i magasinet Harpers med titlen ‘Den unyttige videns nyttighed’.

Ni år tidligere havde Flexner været en af grundlæggerne af Institute for Advanced Studies (IAS) i Princeton, New Jersey, et tempel for ‘unyttig’ viden.

Hans artikel genfortæller en samtale, han havde haft med en vis George Eastman (stifter af Kodak og opfinder af rullefilmen, red.).

Kort fortalt havde Flexner spurgt Eastman, hvem han anså for at være den vigtigste arbejder i verden, hvortil Eastman øjeblikkeligt svarede: »Marconi«.

Her begyndte uenigheden.

Viden uden motivation om egennytte kommer alle til gavn

Flexner påpegede, muligvis forsætligt provokerende, at Marconis bidrag til opfindelsen af radioen og den trådløse teknologi havde været minimalt.

Flexner fremhævede derefter selv James Clerk Maxwells arbejde med magnetismens og elektricitetens teoretiske fundament samt Heinrich Hertz’ eksperimenter med sporingen af elektromagnetiske bølger.

Maxwell og Hertz, sagde han, bekymrede sig ikke om den praktiske nytteværdi af deres arbejde; de tænkte kun på at udvide vores fælles pulje af viden om den fysiske verdens mekanismer.

Den viden, de søgte, var med andre ord aldrig beregnet på at være nyttig.

Men uden den kunne der ikke have været nogen Marconi, ingen trådløs teknologi, ingen radio, intet fjernsyn og ingen mobiltelefoner.

Ethvert barn er en videnskabsmand

Innovationens historie er fuld af den slags uselviske eksempler. Faktisk er det praktisk talt umuligt at finde teknologi, der ikke kan spores tilbage til videnskabsfolk, hvis arbejde udelukkende var motiveret af et ønske om at forstå den verden, der omgiver os.

Men grundforskning går endnu videre. Den har rødder i den menneskelige natur. Ethvert barn er af naturen en videnskabsmand/-kvinde, fuld af nysgerrighed, fantasi og en trang til at lære.

Det er det, der adskiller os fra alle andre arter, og det, som har været kilden til nytænkningen, lige siden mennesket lærte at kontrollere ilden og opfandt hjulet.

Børn stiller altid spørgsmål. Hvorfor er himlen blå? Hvad er vi lavet af? Hvad er det for nogle lysende pletter på nattehimlen?

Det er ved at udforske spørgsmål som dem, at videnskaben har gjort fremskridt.

Det er ved at udforske disse spørgsmål at ungdommen kan inspireres til vokse op og blive morgendagens videnskabsfolk eller i det mindste videnskabeligt opmærksomme borgere.

Små spørgsmål kan give store svar

For at underbygge min pointe, vil jeg fremhæve et eksempel, jeg kender en hel del til: Brout-Englert-Higgs mekanismen.

Den forskning, der førte til udredningen i 2012 med opdagelsen af Higgs-partiklen ved CERN, var inspireret af spørgsmålet:

»Hvorfor har nogle naturkræfter, som Maxwells elektromagnetisme, uendelig rækkevidde, mens andre kun virker på korte afstande, for eksempel dem, der opererer på atomkerneniveau?«

Man kan næppe finde et mere akademisk spørgsmål, men da vi offentliggjorde opdagelsen af Higgs-partiklen den 4. juli 2012, blev det dækket med stor begejstring af medier fra hele verden.

I Brout-Englert-Higgs mekanismens tilfælde gik der 50 år, fra spørgsmålet blev stillet, til svaret blev fundet, og i den periode blev omfattende mængder af viden fra grundforskning overført til anvendt forskning og tilbage igen.

Grundforskning beriger hele samfundet

Grundforskningens ambitiøse mål kræver udvikling, konstruktion og brug af komplicerede højteknologiske-instrumenter, der udfordrer industrien og presser den til at rykke teknologiens grænser. Den type opfindelser i grundforskningens navn finder jævnligt vej til resten af samfundet.

Et godt eksempel er den forbindelse, der siden 1970’erne har eksisteret mellem CERN og den medicinske billeddiagnostik.

Dengang samarbejdede CERN med et nærliggende hospital om at bruge CERN’s foton- og elektronsporingsteknologi til at udvikle en af de allerførste PET-skannere.

Det seneste kapitel i den historie er udviklingen af elektronik, der gør det muligt at læse foton- og elektrondetektorer i et stærkt magnetfelt.

Det bidrager ikke alene til øvrige eksperimenter på CERN, men har også gjort det muligt for medicinalindustrien at udvikle kombinerede PET/MRI-skannere, og derved sikre forbedring af diagnoseteknikker.

Det er grundforskning med en stærk og positiv effekt på menneskers liv over hele Jorden.

Fysikken er nysgerrig og raceneutral

To ting står helt klart, når man observerer fysikeres arbejde.

For det første findes ordet umuligt ikke i deres ordforråd. I tilfældet med opdagelsen af Higgs partiklen kom det aldrig på tale at give op, da de fandt ud af, at der ikke fandtes elektronik, der virkede i magnetfelter.Det indlysende var i stedet at opfinde den slags elektronik. Det andet, man bemærker, er, at de ikke bekymrer sig det fjerneste om ting som køn, etnicitet eller race: Det eneste, der betyder noget, er, hvor god man er til det, man laver.Der er intet, der kommer tættere på ægte meritokrati end et partikelfysikeksperiment. Og resultaterne er utrolige. Det er styrken i disse forskellige samarbejder, der medfører udvikling og opdagelser af denne kaliber.

CERN kæmper for at uddanne ungdommen

At stimulere den slags nysgerrig tankegang er blandt CERN’s kernemissioner.

Vi tager uddannelse og oplæring meget alvorligt og har i årenes løb udviklet programmer, der når ud til alle – fra skoleelever til professionelle fysikere, acceleratorvidenskabsfolk og it-folk.

Vi holder også øje med de unge mennesker, der har været hos CERN, og det er spændende at følge deres videre færden.

Hvert år opnår omkring 1.000 mennesker universitetsgrader verden over for arbejde, der har fundet sted i CERN-regi.

Lige over en tredjedel af dem vedbliver at beskæftige sig med forskning i den offentlige sektor, mens resten bruger deres erfaring i andre sammenhænge.

Grundforskning inspirerer dermed ikke bare unge mennesker til at beskæftige sig med videnskab, men sørger også for en stadig strøm af kvalificerede medarbejdere til forskellige grene af erhvervslivet, hvor deres højteknologiske og internationale erfaring giver dem mulighed for at have en positiv indflydelse på verden.

Videnskaben kan udrydde fattigdom og sult

Hvis vi vender os mod FN’s beundringsværdige og ambitiøse verdensmål, er der et positivt og opmuntrende fokus på videnskab og teknologi (mål #9).

Det vidner om en forståelse for, hvor vigtig videnskaben er, når der skal gøres fremskridt, der kommer alle mennesker til gode og hjælper med at overvinde de mest presserende af vor tids udfordringer.

Men 2030-agendaen kan kun realiseres, hvis den får vedblivende og fokuseret støtte såvel som finansiering fra verdens regeringer.

Jeg vil hævde, at hvis vi skal løse problemer fra afskaffelse af fattigdom og sult (mål #1 og #2) til tilvejebringelse af ren og prisbillig energi (mål #7), har vi brug for videnskab og videnskabeligt bevidste borgere.

Derfor var budskabet fra det videnskabelige samfund, inklusive CERN, til 2030-agendaen, at alle lande burde allokere en minimumsprocentdel af deres BNP til videnskab og STEM-uddannelse (Science, Technology, Engineering og Math) på en sådan måde, at den offentlige sektor især støtter grundforskning og STEM-uddannelser.

Vi påpegede også, at dette er særligt vigtigt i perioder med økonomisk recession, hvor private midler naturligt nok investeres i projekter, der giver afkast på kort sigt, og regeringsinstitutioner også fokuserer på områder, der giver mulighed for umiddelbar økonomisk gevinst på bekostning af langsigtede investeringer i grundforskning.

Regeringer bør altid sikre, at der produceres en konstant strøm af Abraham Flexners unyttige viden.

Øget finansiering er kilden til bæredygtighed

Steder som CERN er et fantastisk vigtigt led i innovationskæden. Vi bidrager til den slags viden, der ikke blot beriger menneskeheden, men også er en kilde til idéer, der bliver til fremtidens teknologi.

Vi oplærer unge mennesker og udvikler selv teknologier, som har umiddelbar anvendelse i samfundets tjeneste:

Teknologier som internettet og anvendelsen af partikelacceleratorer, et af CERN’s væsentligste ekspertiseområder, kan anvendes på felter så forskellige som fødevaresterilisation og cancerterapi.

Alt det er muligt, fordi regeringer støtter STEM-uddannelse og grundforskning.

Men vi burde gøre mere: Vi burde sigte efter at afsætte et minimumsbeløb baseret på BNP i STEM-uddannelse og grundforskning i alle lande i verden.

Det er vejen til langsigtet udvikling og bæredygtighed.

Unyttig viden er vejen frem

Flexners artikel indeholder mange eksempler på, hvor nyttig unyttig viden kan være: Viden for videns skyld.

Den indeholder dog ikke oplysninger om, hvorvidt George Eastman blev overbevist af hans argumenter.

Uanset hvad, har historien givet hr. Flexner ret. IAS er en lige så stærk idéfabrik i dag, som den var i 1930’erne, hvorimod den virksomhed, Eastman grundlagde, har lidt en noget anden skæbne.

Unyttig viden, som Flexner kaldte det, danner fundamentet for menneskelig udvikling.

Menneskehedens fortsatte jagt på den form for viden vil gøre udviklingsmålene opnåelige.

BOGUDDRAG: Artiklen er et uddrag fra bogen ‘17 Big Bets For A Better World‘. Bogen indeholder 17 artikler fra verdens førende forskere, politikere, tænkere og andre, som alle giver ideer til, hvordan man kan øge chancen for at nå FNs verdensmål for 2030. Den er udgivet af Historika, Gad Publishers og støtte af DANIDA. Bogen udgives i samarbejde med Dalberg og kan købes her.