Et såkaldt 'retro-gen', som begyndte at udløse produktionen af proteinet fgf4, kan have givet grobund for lavbenede hundes karakteristiske form, mener forskeren Heidi Parker.
Hun arbejder ved ‘Cancer Genetics Branch' ved ‘National Human Genome Research Institute' i Californien.
Den ændring i hundenes genom, som udløste kortbenetheden, må have fundet sted allerede før, de tidlige hunderacer forgrenede sig bort fra hinanden til de moderne hunderacer, skriver hun i en artikel, som blev publiceret for nylig på 'Sciencexpress'.
»Vore resultater illustrerer, hvor afgørende en enkeltstående evolutionsmæssig hændelse kan påvirke artsmangfoldigheden blandt tamme hunde,« hedder det i artiklen.
Knyttet til dværgvækst hos mennesker
Det er fra græsk oldtid for 2.500 til næsten 3.000 år siden, at man har set spor af de hundetyper, som er blevet til de moderne hunderacer.
Den proces inde i genomet hos hundene, som dømte dem til et liv tæt på jorden, kan være sket ved, at et gen kopierede sig selv ved en speciel mekanisme og dannede et såkaldt retro-gen, mener Parker.
Retro-genet begyndte at virke på egen hånd og sparkede gang i produktionen af proteinet fgf4 hos disse hunde - et protein, som også er blevet knyttet til dværgvækst hos mennesker, skriver hun i artiklen.
Havde Platon en kortbenet hund?
»De kortbenede hunderacer, som for eksempel gravhunde, welsh corgis og bassethunde blev udviklet i mange forskellige lande, med forskellige formål. Men baseret på genom-analyse af flere tamme hunderacer, har de kortbenede ikke nogen nær fælles stamfader,« konkluderer Heidi Parker i sin artikel.
Derimod fandt hun og kollegaerne, at den samme gen-situation forårsager de korte lemmer hos 19 forskellige kortbenede hunderacer, som blev undersøgt.
»Derfor er det sandsynligt, at ændringen, som førte til kortbenetheden, skete på et tidspunkt før de tidlige hundeslægter forgrenede sig bort fra hinanden og blev til de moderne hunderacer. Derefter blev retro-genet og dets medfølgende kortbenede træk opretholdt og spredt ved avl af grunde, som er forskellige fra art til art,« skriver hun i artiklen.
De moderne vovser
»Man kan hævde, at verdens bestand af tamme hunde er en af de pattedyrsgrupper med størst variation, når det gælder udseende, og der er mange teorier omkring kilden til denne enorme variation,« siger Heidi Parker.
Verdens hundebestand rummer alt fra bastante, irske ulvehunde og granddanois, til de bittesmå, oprindeligt mexicanske chihuahuaer.
Hunden opstod formodentlig på et tidspunkt for mellem 15.000 og 40.000 år siden, ved at nogle mennesker og nogle ulve begyndte at leve sammen.
Efterhånden begyndte hunderacerne så at forgrene sig og indtage nærmest alle mulige størrelser og former.
»Så vidt vi kan se, er vort resultat det eneste eksempel på et virksomt retro-gen, som er fundet i individer med en særegen form indenfor en art, og som er blevet udviklet yderligere ved avl,« skriver Heidi Parker.
»Retro-genet har tydeligvis påvirket evolutionen af formen på disse kortbenede hunderacer,« siger hun.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
