Fortidens temperatursvingninger påvirkede pattedyrenes størrelse. Det viser en videnskabelig artikel som netop er offentliggjort i Science. Det skriver Scientific American.
Det betød at heste for omkring 56 millioner år siden ikke var større end en lille hund.
Men over en periode på 45.000 år med varmere temperaturer skrumpede de ind, så de nåede samme størrelse som en huskat. Sidenhen er de så vokset igen.
Forskerne har kigget på fossiler af hestekraniers bagerste kindtænder for at analysere sig frem til de forhistoriske hestes størrelse. Ud fra analyser af ferskvand fundet i fossilerne kunne forskerne afgøre, hvilken størrelse hestene havde i forskellige tidsaldre.
Resultatet er interessant, fordi det viser, at temperaturforskelle har indflydelse på vilde dyrs evolution. Nu vil forskerne undersøge, om de nuværende klimaforandringer får nulevende dyr til at vokse eller skrumpe.