Utrolige billeder illustrerer nogle af 2017's vildeste historier
Transkønnede krokodiller og et insekt, der laver sig selv om til en ubåd. Se årets bedste billeder fra tidsskriftet Science, og læs om de spektakulære historier bag.
En brøleabeunge holder godt fast på sin abemor. Populationen af brøleaber giver et peg om, hvordan gul feber spreder sig. Netop i 2017 oplevede den brasilianske befolkning det værste udbrud af gul feber i mere end 70 år med 792 bekræftede tilfælde af sygd

En brøleabeunge holder godt fast i sin abemor i Brasilien. Brøleaber kan hjælpe forskere med at holde gul feber i skak. (Foto: Juan Carlos Munoz/NPL/Minden Pictures)

En brøleabeunge holder godt fast i sin abemor i Brasilien. Brøleaber kan hjælpe forskere med at holde gul feber i skak. (Foto: Juan Carlos Munoz/NPL/Minden Pictures)

Bag enhver god artikel er et fængende billede. 

Ikke mindst i det videnskabelige tidsskrift Science, der bragte mere end 2.800 billeder i 2017.

Her kan du se de bedste af billederne og læse om de vilde videnskabelige historier, de omhandler.

Topbilledet viser for eksempel en brasiliansk brøleabeunge. Billedet dækker over en undersøgelse, der viser, at brøleabepopulationer, der også kan rammes af gul feber, kan give forskere et peg om, hvordan sygdommen spreder sig.

En sund mavefornemmelse

Det næste billede viser en mand fra Hadzastammen i Tanzania. 

Ved at sammenligne tarmbakterier hos Hadzafolket med tarmbakterier hos mennesker i industrilande har forskere undersøgt, hvordan vores tarmflora skifter med årstiderne. 

Det afrikanske Hadzafolk har nemlig markant flere tarmbakterier end folk fra Vesten, og det er et sundhedstegn, siger forskere, hvilket vi skrev om i artiklen Afrikansk folk kan gemme på nøglen til et sundere liv.

Tarmbakterier var generelt et emne, der fyldte godt i spalterne på Videnskab.dk i løbet af 2017.

Vi har for eksempel skrevet om, hvad du selv kan gøre for at få en sundere tarmflora.

En mand fra Hadzafolket i Tanzania holder en stor klump honning i Mattheiu Paleys billede 'Seasons of the gut'. (Foto: Matthieu Paley/National Geographic Creative)

En mand fra Hadzafolket i Tanzania holder en stor klump honning. (Foto: Matthieu Paley/National Geographic Creative)

Fjer og banditmasker

Det tredje foto viser fjerdragten fra en høne af arten Orpington.

Fjerpragten dækker over et fascinerende studie af, hvordan kroppen bestemmer, hvor den skal gro nye fjer.

På Videnskab.dk skrev vi om fjerpragten hos en lidt anderledes dyreart, nemlig dinosaurer, der brugte en slags 'banditmasker' af fjer til at camouflere sig.

Bill Costers foto tager eftersyn af opringtonhøne. (Foto: Bill Coster/FLPA/Minden Pictures)

Orpington-hønen blev fremavlet i slutningen af 1886 i England, i byen Orpington. Allerede 8 år senere kom racen til Danmark. (Foto: Bill Coster/FLPA/Minden Pictures/ Tekst: Dansk Fjerkræ Forum)

Flygtninge har altid været et varmt emne

Flygtninge og migration var et af de mest omdiskuterede emner i 2017.

Massimo Sestinis billede neden for viser afrikanske og syriske flygtninge på den farlige vej over Middelhavet.

Billedet stammer fra en artikel hos Science om videnskaben bag migration. 

På videnskab.dk satte vi flygtningestrømmen i et historisk perspektiv, da arkeæolog og museumsinspektør ved Moesgård Museum, Jeanette Varberg, udgav en ny bog om migrationens historie.

I artiklen kan du for eksempel læse om, hvordan flygtningestrømme omkring Middelhavet for 3.200 år siden førte til et slag mellem Ramses III's hær og andre folkeslag i området.

De farlige og tætpakkede både er desværre blevet et velkendt syn. (Foto: Massimo Sestini)

De farlige og tætpakkede både er desværre blevet et velkendt syn. (Foto: Massimo Sestini)

Omfattende Ebolastudie med dansk deltagelse

En mor står og holder sit barn i Liberias hovedstad, Monrovia, under Ebolaudbruddet i 2014-15.

Billedet dækker over en undersøgelseaf, hvordan faktorer som ulighed i sundhedssystemet og indsats fra lokalsamfund påvirker udbredelsen af infektionssygdomme. 

På Videnskab.dk skrev vi om et internationalt kæmpestudie med dansk deltagelse. Det har afdækket ebolaens udbredelse i Vestafrika mellem 2013 og 2016.

Ebola kommer fra flagermus. (Foto: John Moore/Getty Images)

Ebolaæ-virussen kommer fra flagermus. (Foto: John Moore/Getty Images)

Hvor hurtigt kan en gletsjer rende?

En gletsjer kan bevæge sig med samme hastighed som et tog. Det skrev Science i 2017.

Heïdi Sevestres foto fra samme artikel viser gletsjeren Wahlenbergbreen i den norske øgruppe Svalbard. Med omkring ni meter om dagen bevæger Wahlenbergbreengletsjeren sig dog knap så hurtigt.

På Videnskab.dk kunne du læse om, hvordan smeltende gletsjere accelererer klimaforandringerne. Det skyldes, at de frigiver metan og mikrober, der producerer andre klimagasser.

Gletsjere kan være livsfarlige, når de ødelægger alt på deres vej. I 2002 dræbte Kolkagletsjeren 140 mennesker, da den væltede ned i en dal i de russiske Kaukasusbjerge. (Foto: Heïdi Sevestre)

Gletsjere kan være livsfarlige, når de ødelægger alt på deres vej. I 2002 dræbte Kolkagletsjeren 140 mennesker, da den væltede ned i en dal i de russiske Kaukasusbjerge. (Foto: Heïdi Sevestre)

På barrikaderne for videnskaben

22. april 2017 løb verdens første 'March for Science'-protest af stablen mere end 600 forskellige steder verden over.

I den amerikanske hovedstad, Washington, D.C., (nedenfor) var der mere end 100.000, der trodsede regnvejret for at vise deres støtte til videnskaben.

På Videnskab.dk dækkede vi March for Science i Københavns gader med vores egne billeder. Dem kan du se her.

Under March for Science troppede videnskabens forkæmpere op 600 forskellige steder i verden. (Foto: Bill Douthitt/AAAS)

Under March for Science kæmpede fortalere for videnskaben mod de bekymrende tendenser til at miskreditere videnskabelig ekspertise og konsensus og begrænse den videnskabelige udvikling. (Foto: Bill Douthitt/AAAS)

Et æggeformet mysterie

Ordet 'æggetformet' bruges til at beskrive en ellipseformet genstand. Men faktisk er det ikke alle æg, der har den samme aflange form.

Uglens æg er for eksempel helt runde, mens lomviens æg er mere kegleformede. 

Forskere har i mange år ruget over, hvordan det kan være, og i 2017 udklækkede Science mysteriet.

Hos Videnskab.dk løste vi et andet æggemysterie, da to læsere undrede sig over, hvorfor deres høne havde lagt et æg i et æg.

Billedet til artiklen stammer fra æggesamlingen hos Western Foundation of Vertebrae Zoology. (Foto: Frans Lanting)

Billedet stammer fra æggesamlingen hos Western Foundation of Vertebrae Zoology. (Foto: Frans Lanting)

Lad edderkoppen slå benene væk under dig

Hvor kommer edderkoppespind fra? Og hvordan laver edderkopper gift?

I 2017 tog Science et hårrejsende blik på edderkoppernes verden. 

Hvis artiklen giver dig myrekryb, så er der måske hjælp at hente:

I 2017 skrev vi nemlig, at virtual reality kan bruges til at behandle fobier og angstlidelser. Det kan du læse mere om her

Billedet viser verdens største fugleedderkop med det velvalgte navn Goliath-edderkoppen (t.v.). Til sammenligning står den ved siden af en almindelig brun eremitedderkop (t.h.). (Foto: Tim Flach/Getty Images)

Billedet viser verdens største fugleedderkop med det velvalgte navn Goliath-edderkoppen (t.v.). Til sammenligning står den ved siden af en almindelig brun eremitedderkop (t.h.). (Foto: Tim Flach/Getty Images)

Flygtningekrise i Nigeria spreder sult og infektionssygdomme

Det næste billede viser en gruppe børn, der leger i et sikret område i den nigerianske delstat Borno. 

Bag det glade billede, gemmer der sig en tragisk historie. I 2017 drev den militante islamistiske gruppe Boko Haram millioner af mennesker på flugt.

I 2017 skrev Science, at hungersnød har øget udbredelsen af infektionssygdomme blandt de flygtende nigerianere.

De flygtende familier i Nigeria er blandt andet plaget af infektionssygdommene mæslinger, malaria og polio. De rammer især de nigerianske børn. (Foto: Andrew Esiebo/AP Images for Science Magazine)

De flygtende familier i Nigeria er blandt andet plaget af infektionssygdommene mæslinger, malaria og polio. De rammer især de nigerianske børn. (Foto: Andrew Esiebo/AP Images for Science Magazine)

Jupiter i kikkerten

Fotografen bag det næste billede er NASA's fartøj Juno. Det har krævet fartøjet tre omdrejninger om planeten at tage billedet. 

I 2016 tog Juno et nærmere blik på vores solsystems største planet, Jupiter. Resultaterne kan du se her.

På Videnskab.dk bragte vi et billedgalleri med nogle af de smukkeste pletskud af gaskæmpen, som Juno nåede at fange.

Fartøjet Juno har bevæget sig omkring 4.000 km over Jupiters skydække. (Foto: NASA/SwRI/MSSS/JPL-Caltech/Betsy Asher Hall, Gervasio Robles, Candy Hansen, Koji Kuramura, Eric De Jong, Scott Bolton)

Fartøjet Juno har bevæget sig omkring 4.000 km over Jupiters skydække. (Foto: NASA/SwRI/MSSS/JPL-Caltech/Betsy Asher Hall, Gervasio Robles, Candy Hansen, Koji Kuramura, Eric De Jong, Scott Bolton)

Stamceller i kamp mod grå stær

Det næste billede viser ikke, som man måske hurtigt kunne tro, Jupiters sydpol, men derimod et øje plaget af grå stær.

I 2017 bragte Science nyt håb, da de skrev om et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan lidelsen kan kurereres med stamceller - ved simpelthen at 'gro' en ny linse frem.

På Videnskab.dk har vi skrevet mange artikler om, hvad stamceller ellers kan bruges til. Du kan for eksempel læse om Ole, der fik en blodprop og nu får stamceller sprøjtet ind i hjertet.

Grå stær skyldes proteiner, der klumper sammen på nethinden. (Foto: Paul Whitten/Science Source)

Grå stær skyldes proteiner, der klumper sammen på nethinden. (Foto: Paul Whitten/Science Source)

Tárcoles transkønnede krokodiller

Billedet neden for viser en krokodille i Tárcolesfloden i Costa Rica.

Her har forskere fanget krokodiller i det mudrede vand for at undersøge deres køn. De mistænker en syntetisk steroide for at have fået krokodillerne til at skifte køn.

Steroiden bruges blandt andet i medicin og af bodybuildere, men er altså også på en eller anden måde endt i krokodillerne - måske gennem føden.

Og når vi nu er ved krokodiller: For fem millioner år siden levede de glubske dyr også i Sydamerika. Intet mindre end 14 forskellige vilde krokodillearter levede faktisk side om side i urskoven. Dem kan du læse om her

En amerikansk krokodille i Costa Rica, hvor krokodillerne er begyndt at skifte køn. (Foto: Robert Blanken)

En amerikansk krokodille i Costa Rica, hvor krokodillerne er begyndt at skifte køn. (Foto: Robert Blanken)

Et vakuumkammer i baggården

»Her er lige plads til et vakuumkammer!«

Sådan har fysikere fra Karlsruher Institut für Technologie formodentlig tænkt, da de klemte en gigantisk partikelvægt ind mellem to huse i den tyske by Leopoldsharfen. 

Apparatet skal bruges til at måle massefylden af de spøgelsesagtige elementarpartikler neutrinoer.

Du kan læse mere om spøgelsespartiklen og det tyske forskningsprojekt her.

Vakuumkammeret skal holdes ligeså lufttomt som månens overflade. (Foto: Karlsruhe Institute of Technology)

Vakuumkammeret skal holdes ligeså lufttomt som Månens overflade. (Foto: Karlsruhe Institute of Technology)

Flue laver sig selv om til ubåd

Alle Harry Potter-fans kender boblehovedbesværgelsen, som troldmænd bruger til at trække vejret under vand.

Alkalifluen fra Californian (nedenfor) fungerer på samme måde. 

Ved hjælp af dens hår og voksagtige ydre kan fluen fange luft og forme en lille boble om sin krop. På den måde kan den overleve i Monosøen i Californien.

Helt almindelige spyfluer og bananfluer laver faktisk også luftbobler. Det sker inde i puppen, når de går fra maddiker til fluer.

Her kan du læse om, hvordan det lader sig gøre - og om hvordan flueforskning kan have afgørende betydning for opklarelsen af mordsager.

Vandet i Monosøen, hvor alkalifluen lever, er tre gange så saltholdigt som gennemsnitligt havvand. Det gør søen ubeboelig for de fleste livsformer - men ikke for alkalifluen, der kan lave sig selv om til en ubåd. (Foto: PNAS)

Vandet i Monosøen, hvor alkalifluen lever, er tre gange så saltholdigt som gennemsnitligt havvand. Det gør søen ubeboelig for de fleste livsformer - men ikke for alkalifluen, der kan lave sig selv om til en ubåd. (Foto: PNAS)

Fuldt tryk på vulkanerne

De voldsomme naturkræfter har frit spil på det sidste billede, der viser den chilenske vulkan Cordón Caulle i udbrud.

Vulkanudbrud som dette kan hjælpe forskere med at forstå, hvordan og hvorfor vulkaner går i udbrud.

Men er det egentlig muligt at 'tage trykket' af en vulkan og undgå et udbrud?

Det undrede en læser sig over og skrev til Spørg Videnskaben. Læs svaret her.

'Boom!' Vulkanen Cordón Caulle ligger i de sydlige Andesbjerge. (Foto: D. Basualto, Southern Andes Volcano Observatory (OVDAS), Sernageomin, Chile)

'Boom!' Vulkanen Cordón Caulle ligger i de sydlige Andesbjerge. (Foto: D. Basualto, Southern Andes Volcano Observatory (OVDAS), Sernageomin, Chile)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.