TRAPPIST-1: Jordlignende planet kan have holdbar atmosfære
Planet er på størrelse med Jorden, veltempereret og kan holde på sin atmosfære – hvilket er nødvendigt for liv.
Trappist 1 tegning stjerne planeter sol solsystem

De yderste planeter om stjernen TRAPPIST-1 kan fastholde en atmosfære i milliarder af år. (Illustration: ESO/N. Bartmann/spaceengine.org)

De yderste planeter om stjernen TRAPPIST-1 kan fastholde en atmosfære i milliarder af år. (Illustration: ESO/N. Bartmann/spaceengine.org)

I 2017 skabte en lille, undseelig stjerne en del overskrifter. Stjernen ved navn TRAPPIST-1, der er 39 lysår herfra, viste sig nemlig at være omkredset af hele syv planeter, som alle er omtrent på størrelse med Jorden.

Historien kort
  • En ny model fortæller, at de to yderste af planeterne i systemet TRAPPIST-1 kan have haft en atmosfære igennem milliarder af år.
  • Den ene af planeterne er omtrent på størrelse med Jorden og befinder sig i den beboelige zone.
  • Dansk ekspert vil dog hellere have observationer frem for modeller, der har store usikkerheder.

Nu viser beregninger udført af forskere fra USA, at de yderste af planeterne med stor sandsynlighed kan fastholde en atmosfære i milliarder af år.

Det fremgår af en videnskabelig artikel i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Det er særligt spændende, fordi nogle af planeterne kredser rundt i den beboelige zone. Det kalder astronomerne det område om stjernen, hvor planeterne kan have en overfladetemperatur, som tillader flydende vand.

Uden vand i flydende form er det nemlig svært at forestille sig liv, og flydende vand kræver både den rette temperatur og en atmosfære.

Atmosfæren kan holde i milliarder af år

Med den nye model har forskerne udelukkende kigget på, hvor hurtigt en eventuel atmosfære om planeterne ville forsvinde. Atmosfæren om en planet kan nemlig nedbrydes af energirige partikler fra stjernen, den såkaldte stjernevind.

Alle planeterne i TRAPPIST-1-systemet kredser rundt forholdsvis tæt på stjernen, så derfor kunne man godt forestille sig, at stjernevinden var et problem.

Trappist 1 størrelser

De syv planeter er alle omtrent så store som Jorden. Tegningen her viser deres indbyrdes størrelse, men er i øvrigt ikke målfast. (Illustration: NASA/R. Hurt/T. Pyle)

Men samtidig er den røde dværgstjerne ganske lille – faktisk kun lidt større end Jupiter, omend meget tungere – og svag.

Spørgsmålet var, om atmosfærerne om de syv planeter kunne modstå stjernevinden igennem lang tid. Det er vigtigt, for sandsynligheden for liv på en planet stiger, hvis livet har haft lang tid til at udvikle sig, og uden en atmosfære er det svært at forestille sig, at livet kan opstå endsige trives.

Konklusionen blev, at de to yderste planeter burde kunne fastholde en atmosfære igennem milliarder af år. De øvrige planeter taber atmosfæren på mindre end en milliard år.

Uden atmosfære ingen vand

I et tidligere studie, som vi skrev om i september 2017, brugte andre forskere data fra Hubble-teleskopet til at estimere mængden af vand, som planeterne kan have mistet gennem tiden – hvis der altså har været vand fra starten.

Her viste det sig, at de tre yderste planeter havde størst sandsynlighed for at have beholdt noget af vandet.

Men en atmosfære er nødvendigt for at holde på vandet, så planeten ikke bliver en knastør ørken som Månen. Uden trykket fra en atmosfære fordamper vandet.

Liv kræver en atmosfære

Navngivet efter teleskop

TRAPPIST-1 var det første stjernesystem med exoplaneter, der blev fundet ved hjælp af TRAnsiting Planets and PlanetesImals Small Telescope, et belgisk, fuldautomatisk teleskop placeret på en bjergtop i Chile.

Astronomerne fejrede opdagelsen ved at skåle i trappistøl.

Desuden er der andre grunde til, at manglen på atmosfære gør det uhyre svært at overleve, fortæller professor og exoplanetekspert Lars Buchhave fra Institut for Rumforskning og Rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space):

»Livet skal kunne trække vejret. Fotosyntese fungerer ikke, hvis organismerne ikke får CO2 fra atmosfæren, og mennesker og dyr skal bruge ilt. Desuden skal du helst have noget, der holder temperaturen nogenlunde konstant, som atmosfæren også gør det her på Jorden.«

»I forhold til detektionen af liv på planeter uden for Solsystemet er det da også altafgørende, at vi forskere har en atmosfære at måle på.«

Størrelse omtrent som Jorden

Den næstyderste planet, som kaldet TRAPPIST-1g, er nu blevet specielt interessant, fordi den både befinder sig i den beboelige zone og kan have en atmosfære igennem lang tid.

Trappist 1-systemet

TRAPPIST-1 er meget mindre end Solen, men til gengæld er dens planeter tættere på. Solsystemets inderste planet, Merkur, er seks gange længere fra sin stjerne end den yderste planet om TRAPPIST-1. (Illustration: ESO/O. Furtak)

I størrelse minder planeten en del om Jorden. Den er cirka 13 procent større i radius, og massen er beregnet til at være 1,34 gange større end Jordens masse – dog med en meget stor usikkerhed.

Det er værd at bemærke, at tilstedeværelsen af en atmosfære selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at livet kan trives på planeten. Vi behøver blot at se på Venus i vores eget Solsystem for at finde en særdeles ugæstfri planet med en tyk atmosfære.

Desuden er den nye model ret usikker, for der er mange parametre, den ikke tager hensyn til – for eksempel planeternes eventuelle magnetfelter og variationer i sammensætningen af deres atmosfærer.

Skal undersøges af nyt rumteleskop

Ikke desto vil særligt TRAPPIST-1g være et oplagt mål for nye teleskoper, og det ligger da også i kortene, at stjernesystemet skal undersøges nærmere af det nye, store rumteleskop James Webb, der skal sendes op i løbet af foråret eller sommeren 2019.

Det ser Lars Buchhave frem til:

»Jeg ved, at TRAPPIST-1 er et såkaldt primært mål for James Webb. Der vil virkelig blive brugt lang tid på at måle atmosfærerne i systemet.«

»Man kan jo lave alle mulige teorier og modeller. Men vi vil gerne observere, om der er en atmosfære, og det får vi muligheden for. Vi kan ikke vide, om der er atmosfærer eller liv, før vi efterprøver det.«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.