Det er de færreste haveejere, der er glade for snegle. De æder salaten, gnaver i kålhovederne, går til angreb på georginerne og slår de hvide, blå eller rødlige asters ihjel.
Heller ikke navnet 'snegl' er videre tiltrækkende. Det bruges også ofte nedsættende om en person, som man synes er mærkelig eller opfører sig unormalt – 'en mærkelig snegl'.
Sneglene har helt klart et imageproblem, så lad os prøve at gøre noget ved det.
Vilde parringsritualer
For det første har de en vildere livsstil, end mange måske tror.
De fleste landlevende snegle (som er den type bløddyr, havesneglene hører til) er hermafroditter, hvilket betyder, at de overfører sædceller til hinanden, og begge parter bliver befrugtet.
De har også nogle ret vilde parringsritualer.
For eksempel finder leopardsneglene ikke et passende sted nede på jorden, men oppe i højden, hvor de hænger fra en gren i en slimtråd og snor sig omkring hinanden, mens de parrer sig.
Slimen gør dem i stand til at kravle op ad lodrette overflader som små klatrereksperter.
\ Læs også
Slim som spor og 'gps'
Slim består mest af vand, men også af kulhydrater og et protein, der kan suge fugt. Det trækker fugt ud af luften, som forhindrer, at det fordamper.
Sneglens fod udskiller slim, der virker som lim, når sneglen hviler – men når den glider fremad og bruger musklerne, bliver det flydende. Så snart den stopper, bliver slimet fast igen.
Man kan se sneglesporene, længe efter sneglen har bevæget sig videre, fordi proteinet forhindrer det i at tørre ud. Sneglen kan faktisk bruge sporet til at finde tilbage til, hvor den kom fra.
Desværre kan andre snegle også følge sporet – og rovdyr som leopardsneglen (Limax maximus) kan finde dem, jage dem og spise dem (med en tophastighed på 0,25 centimeter i sekundet).
Snegleslim bruges i kirurgi og til behandling
Slimet er en ret fantastisk substans. Det forhindrer sneglen i at tørre ud, gør det svært for rovdyr at få fat i den, og det indeholder en avanceret cocktail af beskyttende molekyler.
Molekylerne, som hjælper med at holde sneglens væv fugtigt, beskytter mod bakterier og fungerer – hos nogle arter – som en beskyttende hinde omkring æggene.
Det slibrige slim kan faktisk også komme os mennesker til gode. Det ser nemlig ud til at kunne sætte fart på celleprocesser som vævsregenerering og sårheling.
Det er blevet udviklet til super-klæbende lim (hydrogeler), der bruges i kirurgi, og en del forskere mener, at det måske endda kan bruges til behandling af neurologiske lidelser.
Sneglens evolution
Snegle er bløddyr af klassen Gastropoda, som blandt andet omfatter havsnegle som nøgensnegle, hvor den voksne form hverken har skal eller hus. Der findes endda en slægt af snegle, der lever i ferskvand.
Nogle snegle har stadig en lille, ydre kalkskal, men hos de fleste sidder den inde i kroppen.
Derfor mener man, at nutidens snegle uden skal stammer fra landsnegle, der oprindeligt havde en skal.
Fordi nogle havsnegle også har en delvist reduceret skal, peger det på, at det samme er sket i havet – at snegle uden skal er opstået fra forfædre med skal i en proces, der på engelsk kaldes 'sluginisation'.
Hos snegle med kalkskal er skallen en del af dyrets krop. Den fungerer som fæste for den muskel, som trækker sneglen ind i skallen.
Skallen, som beskytter mod skader, rovdyr og udtørring, er især vigtig for landlevende snegle.
Alligevel har snegle uden kalkskal udviklet sig adskillige gange gennem evolutionen. Et tegn på det er, at nogle familier af snegle uden skal faktisk er tættere beslægtet med snegle med skal end med andre skal-løse arter.
Urgamle snegle uden kalkskal
Snegle uden skal går helt tilbage til den tidlige forhistorie.
En videnskabelig artikel fra august 2024 undersøgte en cirka 514 millioner år gammelt kinesisk fossil af en snegl – og den havde ingen skal. Det betyder, at sneglenes kropsform måske faktisk blev udviklet først, og at bløddyr med kalkskal først kom senere.
Senere mistede en del snegle igen den ydre skal, da de begyndte at kolonisere nye levesteder – blandt andet på land.
For eksempel viser fossiler, at gastropoder spredte sig voldsomt efter det asteroidenedslag, der udryddede næsten alle dinosaurerne for 65 millioner år siden.
Tilpassede og udviklede sig, mens meget andet dyreliv forsvandt
Det peger på, at bløddyr tilpassede sig og udviklede sig, selv mens meget andet dyreliv forsvandt.
Snegle kan lære os noget om evolution. De er et godt eksempel på konvergent evolution, altså når den samme kropstype eller struktur opstår igen og igen hos fjernt beslægtede organismer og dyregrupper, fordi den fungerer så godt.
Omkring 100 forskellige arter af landlevende snegle findes i Danmark. Kun de færreste af dem er skadedyr.
Spiller en vigtig rolle i naturens genbrugssystem
De fleste snegle lever af dødt, nedbrudt plantemateriale og spiller en vigtig rolle i naturens genbrugssystem.
Uden dem begynder økosystemerne at forfalde og ændre sig. I skove bliver mere end 80 procent af den årlige plantevækst nedbrudt som dødt organisk materiale.
Når sneglene æder det, hjælper de med at forbedre jorden ved at øge mængden af næringsstoffer.
De kan også øge iltningen af jorden, hvilket giver planterødderne bedre vækstbetingelser, fordi sneglene graver sig frem gennem jorden.
Hjælper med bestøvning
Snegle hjælper også med bestøvning, for pollen klæber til deres slim. Når de for eksempel spiser bregner, sluger de også sporer, som de senere udskiller, og som kan spire til nye bregneplanter.
Sneglene er også føde for mange dyr. Pindsvin, ræve, spidsmus, mus, muldvarpe, egern, solsorte, sangdrosler og alliker spiser dem – ligesom biller, blandt andet sankthansorme.
Derfor kan sneglegift have alvorlige konsekvenser for hele økosystemet.
Visse sneglearter findes kun i ganske bestemte områder. Det betyder, at de kan fortælle os noget om, hvor sundt et levested er – for sneglene vil kun være der, hvis forholdene passer præcis til deres behov.
I et nyligt studie af bløddyr i en gammel skov i det sydlige Nottinghamshire i England fandt én af mine studerende otte forskellige sneglearter, herunder den svampeædende spædsnegl (Malacolimax tenellus), som kun lever i gamle løv- eller nåleskove. Så det, at den lever netop dér, tyder på, at skoven er af høj kvalitet.
Læg sneglegiften fra dig
Stadig ikke overbevist om, at snegle kan være nyttige? Man kan faktisk godt holde dem i skak. I naturvenligt landbrug bruger man allerede løbebiller til at kontrollere sneglebestanden.
Hvis du vil gøre det samme i haven, så tiltræk naturlige sneglefjender som løbebiller ved at lade vilde hjørner stå og lave små bunker med grene, kvas og visne blade.
Der findes masser af gode råd til, hvordan man håndterer snegle – blandt andet fra Henry Doubleday Research Association.
Så læg sneglegiften fra dig, og find nogle mere naturvenlige måder at beskytte dine planter på.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
