Sydeuropæisk hundeorm fundet i Danmark

Menneskets bedste ven, hunden, kan, som de fleste hundejere ved, bære rundt på en længere række af snyltere, og de kan opholde sig i mange af hundens organer.

Der kan være tale om både rundorme, ikter og bændelorm i for eksempel tarm og hjerte, og hertil kommer de velkendte mider, lus og lopper, der også snylter på og i huden.

Vi kender også til ikke så få arter af encellede snyltere, der kan genere vor firbenede ven, for ikke at nævne dens tarmfunktion. Diarré fremkaldt af tarm-flagellater er desværre alt for godt kendt af danske hundeejere.

I denne artikel skal vi dog beskæftige os med en særlig orm, som vi faktisk har kendt til i mere end 100 år, og som har forkærlighed for at tage ophold i huden på hunde i Sydeuropa.

Det er dog ved at ændre sig, for i takt med stigende globale temperaturer er den sydeuropæiske orm nemlig begyndt at vandre nordpå.

Den er nu fundet smukt udviklet og aktiv i Danmark, og fundet er nærmere beskrevet i tidsskriftet Acta Veterinaria Scandinavica 2025.

Det er ikke specielt godt nyt for hunde, men måske heller ikke for mennesker, idet den også kan inficere mennesker. Hverken hund eller mennesker dør af infektionen, men helt ubemærket foregår mødet mellem parasit og vært trods alt ikke.

Fundet på Bornholm

Den omtalte orm blev allerede i 1911 navngivet Dirofilaria repens af franske forskere, der var lykkedes med at isolere ormen fra en italiensk hund i Bologna.

Parasitten er en ganske tynd rundorm (under 1 mm i diameter), men den voksne hunkøns-orm kan til gengæld opnå en længde på 10 cm eller mere, når den befinder sig i hundens hud. Hanner er lidt kortere end deres hunlige partnere.

Arten er nu fundet i fuld seksuel vigør i Danmark, hvor en kønsmoden hunlig orm, fuld af æg og larver, er fundet i huden på en Border Collie på solskinsøen Bornholm. Du kan se ormen på fotoet herunder.

Den uheldige hund var måske ikke nævneværdigt påvirket, at dømme efter et overfladisk kig.

Parasitter har nemlig mekanismer til at flyve under radaren. Men inde i hunden er der mikroskopisk aktivitet, som kræver nærmere analyser for at blive opdaget.

Reagerer hunden på den ubudne gæst, vil den få knuder under huden, irritation, kløe, sår og betændelse.

Smitsomme myggestik

Smitten overføres til hunde af forskellige myggearter, der huser de infektive larver.

Det kan ikke udelukkes, at hunden er blevet smittet ved myggestik på klippeøen, idet vi ved, at smitteoverførsel ved myggestik allerede nu foregår i Finland, Estland, Letland, Litauen og Tyskland, som er lande, der ikke befinder sig langt fra vor østlige forpost i Østersøen.

Alternativt kan hundens infektion måske forklares ved, at den er flyttet fra Italien til Danmark, men under alle omstændigheder er der nu mulighed for, at parasitten tager fast ophold i Danmark.

Gunstige forhold er nemlig til stede i riget, idet højere temperaturer og udmærkede myggearter er ganske almindeligt forekommende i disse år.

Og det er de to faktorer, der ud over parasitten selv, skal være til stede for at snylterens livscyklus kan stå på egne ben.

Galleri: Sådan lever ormen i huden

I galleriet herunder kan du se, hvordan ormen lever og spreder sig i hunde.

Livscyklus for ormen Dirofilaria repens. Den voksne orm danner små knuder i huden hos hunden, og når ormene bliver kønsmodne, søger hanner og hunner sammen og parrer sig (Illustration: Kurt Buchmann).

Nærbillede af hunormen med talrige æg i de indre organer. I hunnen produceres efterfølgende talrige befrugtede æg, der modnes og udvikles inde i hendes uterus. (Foto: Kurt Buchmann).

Nærbillede af de små larver (mikrofilarier), som udvikles inde i æggene i hunormens uterus. Herfra klækkes ganske små ormelarver, kaldet mikrofilarier, som hunormen leverer til hundens blodkarsystem i stort tal. (Foto: Kurt Buchmann).

1 / 3

Et tag-selv-bord for blodtørstige insekter

Som du kan læse og se i galleriet herover, sender ormen sine larver rundt i hundens blodkarsystem.

Den inficerede hunds blod indeholder således ikke blot røde og hvide blodceller, men tillige et væld af mikroskopiske ormelarver.

Når de cirkulerer rundt overalt i hundens organer og fine kapillærer i huden, ja, så er der serveret for blodtørstige insekter såsom myg.

De små mikrofilarier kan nemlig let ende i en stikmyg, der stikker hunden for at sikre sig et blodmåltid.

Fra harmløs til smitsom i myggens mave

Når det sker, vil larverne vandre fra blodmåltidet i myggens tarm via kropshulen til myggens indre organer, hvor larverne foretager to hudskifter.

I den proces bliver larven klar til at kunne smitte hunde – det kalder man for larvens tredje larvestadium.

Larverne vandrer dernæst ud i myggens munddele og videregives så til en ny hund, når myggen bliver sulten igen.

Når tredje-stadie-larverne ved det nye myggestik er trængt ind i en ny hund vil de vandre til huden for at kønsmodnes.

Den foretager to afsluttende hudskifter og udvikler kønsorganer – og så kan historien gentages, igen og igen.

Kan også tage ophold i mennesker

Som vi alt for godt ved, udsættes ikke blot hunde, men også mennesker for myggestik. I den knap så behagelige forbindelse kan ormelarverne også overføres til mennesker.

Der er registreret ikke så få tilfælde i sydeuropæiske lande, hvor infektionen har været udbredt i mere end 100 år, men i Danmark har man indtil nu blot registreret ét enkelt menneskeligt tilfælde af smitte.

Og det skyldtes med høj sandsynlighed, at patienten havde holdt ferie i Grækenland. Hvis uheldet skulle være ude, er der heldigvis hjælp at hente på lægens bord, idet der findes medicin til effektiv eliminering af ormene.

Etablering af livscyklus i Danmark

Fra at have været en ormeinfektion knyttet til de mere sydlige himmelstrøg er Dirofilaria repens nu kommet til Nordeuropa, heriblandt Bornholm.

Man har igennem de seneste årtier observeret en spredning af parasitten fra Sydeuropa og Sydøsteuropa via Centraleuropa til nordligere egne.

Den spredes nu allerede effektivt med myg i Polen lige syd for grænsen, og da vi i Danmark har mindst lige så gunstige temperaturforhold og passende myggearter som naboen, er der nu lagt i kakkelovnen til en endnu videre udbredelse her hos os.

Uanset om hunden er blevet inficeret her i landet eller ved sit ophold syd for grænsen, ved vi, at den bornholmske hund har levet med de små parasitlarver i blodet i Danmark, og da den med al sandsynlighed har fået nogle myggestik, ligesom alle os andre, har vore lokale myg også fået glæde af den nytilkomne snylter.

I takt med den forventede temperaturstigning og etablering af nye vådområder, som er gode levesteder for myg, kan det være en god idé at holde øje med den indvandrende orm i årene fremover.

\ Læs også

Danskere er vilde med sårbare, indavlede hunde

Studie: Hunde kopierer ejernes stress-niveau

Lufter du din hund nok?