Supervulkanen under Yellowstone vokser

Vulkanen under den amerikanske nationalpark Yellowstone ulmer og koger i disse år.

Yellowstone-vulkanen har ikke en kegleformet opbygning, som man normalt forbinder med vulkaner. Det vulkanske område i naturparken er hele 70 kilometer langt og 50 kilometer bredt, og Yellowstone kan dermed med rette kaldes en ”supervulkan”.

Sidst vulkanen gik i superudbrud – for 640.000 år siden - fik det katastrofale følger for dyre- og plantelivet på hele det nordamerikanske kontinent.

"Den slumrende drage" bevæger sig

I de sidste 10 år har jordskorpen ved Yellowstone hævet sig markant, i takt med at smeltet sten flyder ind i vulkanens magmakammer (se boks til højre), som ligger omtrent 10 kilometer under jordoverfladen. Dette har skabt frygt for, at den kæmpestore ”slumrende drage” atter er ved at vågne med katastrofale konsekvenser til følge.

Og nu viser det sig tilmed, at vulkanen er endnu større end hidtil antaget.

Yellowstone er markant større

Det amerikanske tidskrift Geophysical Research Letters udkommer snart med en artikel, der handler om en ny undersøgelse af Yellowstone. Forskere fra universitetet i Utah har nu undersøgt størrelsen af vulkanens kappediapir med en ny metode og har fundet, at den i virkeligheden strækker sig 650 kilometer i øst-vestlig retning.

Ny metode giver mere realistisk billede

De nye resultater måler på en anden parameter i kappen.

Normalt bruger man lydbølger fra jordskælv, når man skal undersøge Jordens struktur. Lydbølgerne – også kaldet seismiske bølger – bevæger sig gennem jorden med en hastighed, som blandt andet er afhængig af stenmaterialets temperatur. Jo varmere kappen er, jo langsommere rejser lyden.

Da kappediapiren er varmere end den omkringliggende kappe, kan man ud fra seismik få et billede af størrelsen og formen på vulkanens rod.

Nu har det amerikanske forskerhold undersøgt diapiren ud fra kappematerialets elektriske ledningsevne og har derigennem fundet frem til, at det kappemateriale, man kan tilskrive Yellowstone, har et væsentligt større rumfang, end hvad det seismiske billede angiver.

Det geoelektriske billede fremkommer, fordi diapiren har en bedre elektrisk ledningsevne i forhold til den omkringliggende 'normale' kappe. Dette fænomen skyldes diapirens høje indhold af saltholdige væsker, som har en bedre evne til at lede elektricitet.

De saltholdige væsker fra diapiren forekommer i et større område i den omkringliggende koldere kappe, end hvad man kan se ud fra det seismiske billede.

Et super-udbrud har katastrofale følger

Vulkaneksperten Henning Andersen, som har skrevet flere bøger om vulkaner generelt og artikler om Yellowstone, mener dog ikke, at der er grund til at være mere bange for vulkanen end før:

»Det er ikke størrelsen på vulkanens rod, der er afgørende for udbruddets voldsomhed, men derimod størrelsen på magmakammeret, som er det kammer, hvori de opstigende smelter samler sig, inden vulkanen går i udbrud,« bemærker han.

Men derudover er der ikke mange andre beroligende ting at sige om vulkanen:

»Yellowstones magmakammer er så stort, at den smeltede stenmasse kun størkner meget langsomt. Det betyder, at smeltemassen udvikler sig og bliver meget sejtflydende.«

»Derudover er smeltemassen rig på silika-rige mineraler, som gør magmaet endnu sejere, og jo sejere magmaet er, jo voldsommere bliver udbruddet.«

Yellowstone kan påvirke hele Jorden

Hvornår Yellowstone eksploderer, kan Henning Andersen kun gisne om.

»Vi får maksimalt tre ugers varsel på et udbrud, og et superudbrud i størrelsesordnen som det for 670.000 år siden kan lægge hele Nordamerika øde. Det vil få store konsekvenser for hele kloden.«

Vulkanudbrud i den størrelsesorden har i forhistorisk tid givet dramatiske ændringer i klimaet og f.eks. skabt hårde isvintre i de følgende år.