Stigende lysforurening gør det sværere at se stjerner på himlen
Den lysere nattehimmel udgør et problem for videnskaben, mener forsker.
København om aftenen med meget lys

51.000 observationer fra hele verden ligger til grund for studiet, der varsler om, at et stadigt stigende antal stjerne blegner på himlen. (Billede: Shutterstock)

51.000 observationer fra hele verden ligger til grund for studiet, der varsler om, at et stadigt stigende antal stjerne blegner på himlen. (Billede: Shutterstock)

Kunstigt, menneskeskabt lys skjuler stadig flere og flere stjerner på nattehimlen - og udviklingen går langt hurtigere, end man hidtil har troet, peger amerikanske forskere nu på.

I et nyt studie konkluderer de, at den globale lysforurening stiger med op til ti procent hvert år. Hidtidige estimater har før ligget omkring to procent om året. 

Det svarer cirka til en fordobling af lysforurening hvert ottende år. Det betyder også, at hvis et barn er født i et område med 250 synlige stjerner, vil der på hendes 18 års fødselsdag kun være 100 synlige stjerner tilbage på nattehimlen. 

Det er selvfølgelig et problem for romantikere og amatørastronomer, hvis stjernehimlen bliver fattigere. 

Men det udgør faktisk også en udfordring for videnskaben, fortæller Peter Laursen, der er astronom på Niels Bohr Institutet, til Videnskab.dk.

»For jordbaserede teleskoper er lysforurening helt sikkert et problem, som astronomer kæmper med,« fortæller han. 

Byen Southeast Calgary oppefra 2011 og 2021

To billeder af byen Southeast Calgary i Canada fra 2010 (øverst) og 2021 (nederst). Man kan se, hvordan byen har udvidet sig - og samtidig at det meste lys er skiftet fra orange pærere til hvide LED-lamper. LED lyser i et spektrum, som satellitten, der før har estimeret den globale lysforurening, ikke kan registrere, og derfor, mener forskerne, har estimeringen af lysforureningen været forkert. (Billede: The Earth Science and Remote Sensing Unit, NASA Johnson Space Center, georeferencing by GFZ Potsdam)

»Det er særligt når man skal tage billeder af objekter, som stjerner eller galakser, der er meget langt væk. Så bliver man nødt til at holde kameraets linse åbent i lang tid, hvilket også lukker mere lys fra atmosfæren ind. Jo mere lysforurening, jo mere drukner signalet det fra objekt, man prøver at observere.«

Et problem med få løsninger

Generelt er det dog svært at sige, hvad astronomerne har mistet ved den stigende lysforurening, forklarer Peter Laursen. 

For samtidig med at lysforureningen er blevet større, er teleskoper også blevet bedre. 

»Støj-problemet, der er med lysforurening, kan løses ved at samle lys ind fra stjerne- eller galakse-objektet i længere tid. Men tid er allerede et problem for astronomer, så det er ikke en holdbar løsning,« siger Peter Laursen. 

En anden løsning er at bruge bestemte lamper til udendørslys, der bruger et bestemt lysfrekvens, som astronomer efterfølgende kan sortere fra, fortæller astronomen.

Eller at gøre som den spanske ø La Palma, hvor der ligger et observatorium. Her har man fået gennemtrumfet, at gadelamper skal pege nedad i stedet for at lyse ud til alle sider for at mindske lysforureningen. Der er desuden forbud mod at flyve over øen. 

 »Men det er umuligt at gøre ved større byer,« fortæller Peter Laursen, »så hvis vi ikke vil eksponere i længere tid, er løsningen måske den, at sende flere teleskoper ud i rummet.«

Billede taget fra rummet af europa om natten

Forskerne havde langt mere data fra Europa og USA end fra resten af verden, og derfor er konklusionen også biased i forhold til disse områder. Men, som forskerne påpeger, skader dette ikke studiets budskab, da lysforurening på de andre kontinenter forventes at være hurtigere stigende grundet blandt andet økonomisk udvikling. (Billede: Shutterstock) 

Satellitter er også et problem

En anden form for lysforurening er faktisk de satellitter, der er i kredsløb om Jorden, tilføjer Peter Laursen. 

For hvis man er i gang med at tage et billede med lang eksponering af et objekt, og en satellit flyver ind over, kommer der store streger på billedet, der kan gøre det ubrugeligt.

»Et eller to streger gør ikke så meget,« fortæller Peter Laursen. 

»Men hvis det pludselig er tyve streger, kan det være svært at se bort fra. Og det begynder at blive et problem med det hobetal af satellitter, der de seneste år er blevet sendt og - især - planlægges at sendes ud i rummet.«

Det kan du læse mere om i denne artikel: Vil Starlink-satellitterne gøre astronomiske observationer umulige?

Giver også problemer for natdyr

Den store stigning i lysforurening kan også være et problem for natdyr og insekter, har det før lydt fra forskere. 

I et studie fra 2017 pegede forskere eksempelvis på, at lysforurening har været en overset kilde til den store insektuddøen og råbte vagt i gevær. Det kan du læse mere om i den her artikel på Videnskab.dk.

Problemet med lysforurening er dog ikke helt så alvorligt for dyrelivet, hvis man spørger Morten D. D. Hansen, museumsinspektør på Naturhistorisk Museum og forfatter til bogen ‘Natteliv’ om natdyr.

»Det giver sig selv, at når halvdelen af arterne er udviklet til at leve i mørket om natten, så påvirker det dem, når pludseligt er lys over det hele. Vi ved, at det påvirker fugle på træk, og at flagermus bliver ramt af lastbiler, når de jager insekterne ved højlysene,« fortæller Morten D. D. Hansen til Videnskab.dk.

»Og hvis man ville stille en stor lampe op midt i en naturpark på Møn for eksempel, ville jeg med en ret stor faglighed sige, at det var en dårlig ide, og at insektstanden ville lide under det. Det er helt sikkert et problem. Men i forhold til eksempelvis ødelæggelse af levesteder, tror jeg, lysforurening spiller en mindre rolle,« siger han.

Hvad er årsagen til det store spring fra to procent til ti procent? 

I studiet skriver forskerne, at tidligere estimater af den årlige stigning af lysforurening er baseret på data fra en satellit, der ikke kan måle bølgelængder fra lys på under 500 nanometer. 

Det er vigtigt af flere grunde, noterer forskerne, men vigtigst er, at LED-lamper - der særligt inden for de seneste ti år er blevet brugt meget som udendørslys -  har en bølgelængde mellem 400 og 500 nanometer og derfor ikke kan registreres af satellitten.

Skal bakkes op af andre studier 

Forskerne bag det nye studie benyttede sig af mere end 51.000 observationer over en periode på 12 år, hvor frivillige udstyret med stjernekort meldte ind, hvad den svagest lysende stjerne, de kunne se, var. 

Ved at kigge på den stjerne, der lyste svagest, men som stadig var synlig med det blotte øje, kunne forskerne regne ud, hvor stærk lysforureningen må have været på det givne sted på det givne tidspunkt. 

De amerikanske forskere fandt på denne måde en stigning af lysforurening på syv til ti procent om året i perioden mellem 2011 og 2022.

Morten D. D. Hansen kalder studiet »elegant«, selvom han stiller sig skeptisk overfor, at stigningen skulle være helt så høj, som forskerne fremstiller det, og at resultatet bliver nødt til at blive bakket op af andre studier. 

Også Peter Laursen fortæller, at han er overrasket over resultatet. Forskerne er dog enige om, at videnskab baseret på data fra frivillige (også kaldet ‘borgervidenskab’), som dette studie er, generelt er til at stole på. 

»Hvis dataen kom fra en enkelt person, kunne man ikke bruge det til noget. Men hvis der kommer hundrede eller tusinder af observationer, der nogenlunde siger det samme, så bliver det mere troværdigt,« siger Peter Laursen. 

Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Science.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk