De fleste har formentlig lært i deres skoletid, at træringene på tværsnittet af en træstamme vidner om træets alder.
Men det er ikke den eneste historik, som træerne gemmer på. Arkæologer har opdaget, at sjældne og spektakulære solstorme tilsyneladende har efterladt spor i skove og marker rundt omkring på Jorden i løbet af de sidste 5.000 år. Det skriver theguardian.com.
Alle træer har en 'årbog' indbygget i deres årlige vækstringe, og forskere i dendrokronologi - metoden til tidsbestemmelse i år ved hjælp af træringe - har i årtier brugt træringe og datering til at skabe en oversigt over begivenheder, som bekræfter historiske optegnelser.
Men hvor dateringsteknikkerne i dag er behægtet med en ret stor tidsmæssig usikkerhed, mener Michael Dee fra Oxford Universitets forskningslaboratorium for arkæologi ifølge theguardian.com, at spor efter solstorme i træringene kan hjælpe med at datere historiske begivenheder med stor præcision. Det kunne eksempelvis være konstruktionen af Egyptens Giza Pyramide, Maya-civilisationens kollaps i Mellemamerika eller måske endda tidspunkt for vikingernes ankomst i Amerika; alle begivenheder, som der i dag eksisterer stor tidsmæssig usikkerhed omkring.
Michael Dee og hans forskerkollega foreslår at bruge den nye videnskab astrokronologi til at håndtere solstormbeviserne i et studie publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society A.
Nuværende dateringsteknikker er baseret på at sammenligne forholdet mellem to isotoper i kultstof - C-14 og C-12 -, som er tilstede i gamle prøver af organisk stof. Men denne teknik er upræcis med et fejlområde på mellem 50 og 100 år.
Opdagelsen af usædvanligt høje niveauer af C-14 - op til 20 gange normalniveauet -, der især er lejret i træringene i forbindelse med voldsomme solstorme, gør det muligt for forskere at datere det organiske materiale mere præcist. Og der er bevismateriale nok at tage af: alle træer, som voksede under en solstorm, uanset hvor i verden de var, har bevaret en naturlig optegnelse af det.
Forskerne bag det nye studie foreslår banebrydende matematiske teknikker til at genundersøge alt eksisterende data og identificere antydninger af mulige solstormemærker.
Hvis de finder en sådan antydning forventer de, at den er lejret i alt overlevende plantemateriale fra det pågældende år; i de siv, som blev papyrus, i det hør, som blev lagener og i det træ, der afstivede gamle grave. Det giver astrokronologerne mulighed for langt mere præcise historie registreringer end tidlige menneskelige optegnelser, skriver theguardian.com.
