Nye simulationer antyder, at vores sol var en grådig krabat i det tidlige univers. Den snuppede nemlig givetvis kometer fra dens mindre og dermed tyngdekraftssvage naboer.
Det beretter naturenews på baggrund af et studie udført af et forskerhold ved Southwest Research Institute i Boulder, USA.
Studiets formål var at undersøge årsagen til den store overflod af kometer i den yderste del af Solsystemet.
Hvem mangler 394 mia. kometer?
Kometerne i vores solsystem befinder sig for det meste mellem 5.000 og 100.000 gange så langt væk fra Solen som Jorden i et område kaldet Oortskyen. Nogle passerer dog af og til forbi det indre Solsystem som for eksempel Halleys komet.
En indflydelsesrig model for, hvordan Solsystemet blev dannet, forudsiger, at omkring seks milliarder kometer i Oortskyen er 'af egen avl'. Men ifølge naturenews estimerer nogle astronomer, at der findes omkring 400 milliarder kometer, og den forskel har indtil videre været umulig at forklare.
Det nye studie viser, at de mange kometer kan være dannet omkring andre stjerner først.
\ Fakta
OM KOMETER
Kometer er små himmellegemer af is og støv, der bevæger sig i stærkt elliptiske baner om Solen. Kometerne stammer fra de yderste dele af Solsystemet, langt væk på den anden side af den yderste planet Pluto, antageligvis fra en sfærisk sky kaldet Oortskyen cirka en tredjedel af vejen til den nærmeste stjerne, α-Centauri. Eksistensen af Oortskyen er dog ikke blevet bekræftet ved direkte observationer.
Da gas, støv og is begyndte at samle sig i kometer omkring, hvad naturenews beskriver som 'gravitationelle dansepartnere', har vores sol muligvis været stor nok til at tilluske sig nogle af nabostjernens.
Ingen ny teori
Teorien om, at mange af kometerne er tyvegods, er ikke ny. I 1990 konkluderede et forskningsprojekt dog, at Solen ikke var stærk nok til at hive kometerne til sig, men siden er computermodellerne blevet forbedret.
Den nye model tager udgangspunkt i dannelsen af stjerner i en stellar klynge. Den viser, at efter cirka tre millioner år begynder kometerne at finde deres bane omkring stjernerne, samtidig med at de forskellige solsystemer bliver udskilt fra hinanden.
I den efterfølgende periode viser modellen, at Solen er i stand til at tiltrække nok kometer fra forbipasserende stjerner til at forklare det høje antal i Solsystemet i dag.
Modellen er dog behæftet med stor usikkerhed, og flere astronomer påpeger over for naturenews, at det stadig ikke er utænkeligt, at alle kometerne faktisk er dannet inden for Solsystemets egen rækkevidde.
Resultaterne er netop blevet offentliggjort online af tidsskriftet Science.
