Søstjerner dateres mere end 200 millioner år tilbage i tiden. Og de har sikkert været et mysterium for fisk og pattedyr, der har set dyret lige siden.
Det mest bizarre ved søstjernen er, at den femdobbelt symmetrisk. Til sammenligning er de fleste andre dyr højre-venstre-symmetriske. Derudover har søstjernen ikke et hoved, bagkrop og en hale. I stedet er den stjerneformet med fem arme og en midte.
De femarmede stjerner minder om små hoveder. Lidt som hvis et menneskehoved kravlede rundt på havbunden.
Sådan lyder budskabet i et nyt amerikansk studie, der er publiceret i tidsskriftet Nature.
I studiet har forskerne taget DNA- og RNA-test af pighuder, som er den dyreslægt, søstjernen tilhører. Prøverne sammenlignede de med en anden nulevende slægt, som pighuder for millioner af siden adskilte sig fra.
Konklusionen er, at pighuder ikke har den genetiske arkitektur til at have en krop i modsætning til deres meget fjerne slægtninge.
»Hos deres slægtninge er kroppen opdelt i et hoved, en bagkrop og en hale,« siger lektor Jeff Thompson, en af studiets medforfattere fra University of Southampton, ifølge ScienceAlert.
Forskerne bag studiet formoder, at søstjerner i deres lange evolutionære levetid har haft mulighed for at udvikle en krop. Men af en uforklarlig årsag droppede søstjernen det.
bhe


































