Simpel visualisering af den globale opvarmning efterlader ikke meget plads til tvivl
Klik dig ind og udforsk selv de tydelige temperaturstigninger for de enkelte områder.
klimaforandringer miljø klima

Illustrationen her minder til forveksling lidt om det franske 'Tricolore'-flag. Men det er faktisk en visualisering af Jordens gennemsnitlige temperaturer, fra 1850 og frem til i dag. (Illustration: Ed Hawkins, Showyourstripes.info)

Illustrationen her minder til forveksling lidt om det franske 'Tricolore'-flag. Men det er faktisk en visualisering af Jordens gennemsnitlige temperaturer, fra 1850 og frem til i dag. (Illustration: Ed Hawkins, Showyourstripes.info)

Det bliver varmere og varmere, isen smelter på Grønland, og vi bliver snart nødt til at bygge dæmninger, hvis vi vil holde os over havets overflade.

Vi hører i dag meget om globale temperaturstigninger og klimaforandringer, men det kan være svært at se for sig, hvor voldsomme disse klimaforandringer i realiteten er.

For at imødekomme dette har Ed Hawkins, der er klimaforsker ved University of Reading, udviklet en meget simpel type graf, der skal gøre det lettere for folk at visualisere temperaturstigningerne. 

Graferne, som Hawkins har døbt 'Varmestriber', viser en række striber, der hver især illustrerer gennemsnitstemperaturen for et år. De blå striber ligger under gennemsnittet, mens de røde ligger over.

Graferne for de forskellige områder varierer selvfølgelig, men generelt tegner de et meget klart billede af voldsomme temperaturstigninger.

LÆS OGSÅ: Er 97 procent af forskerne enige om, at klimaforandringer er menneskeskabte?

Se Danmark, Norge og Sverige

Se eksempelvis herunder en oversigt over danske gennemsnitstemperaturer fra 1901 til 2018.

Du kan sammenligne med en mere traditionel graf med eksakte temperaturangivelser på DMI's hjemmeside, der viser at de mørkeblå svarer til minus 2 grader under gennemsnittet, mens de mørkerøde svarer til mellem 1 og 2 grader over gennemsnittet.

klimaforandringer miljø klima

Danmark. (Illustration: Ed Hawkins, Showyourstripes.info)

En lignende udvikling kommer til udtryk, når man ser på temperaturudviklingen hos vores norske og svenske naboer, for samme periode:

klimaforandringer miljø klima

Norge. (Illustration: Ed Hawkins, Showyourstripes.info)

klimaforandringer miljø klima

Sverige. (Illustration: Ed Hawkins, Showyourstripes.info)

USA og Kina

Også i mere fjerntliggende lande, viser temperaturstigningerne sig. Her er det USA, der sættes under lup.

klimaforandringer miljø klima

USA. (Illustration: Ed Hawkins, Showyourstripes.info)

Og også i Kina er det for alvor ved at brænde på.

klimaforandringer miljø klima

Kina. (Illustration: Ed Hawkins, Showyourstripes.info)

Simpelt design skal sætte gang i diskussionen

Hawkins hjemmeside, der omhandler graferne, forklarer han, at graferne bevidst er designet meget minimalistisk for at styrke deres budskab.

Målet med graferne er, ifølge Hawkins, at sætte gang i en diskussion omkring klimaudfordringerne.

Hawkins har benyttet data, som stammer helt tilbage fra dengang, man begyndte at måle temperaturer og frem til 2018.

Gennemsnitstemperaturen fra 1971 til 2000 er brugt som afgrænsning mellem de røde og de blå streger.

Du kan selv klikke dig ind på Hawkins interaktive hjemmeside, Showyourstripes.info, og se nærmere på de enkelte grafer for næsten samtlige lande i verden.

LÆS OGSÅ: Hvordan bliver klimaet i år 2050?

LÆS OGSÅ: 99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker