Slangejagt er en farlig disciplin. Ikke mindst, når det gælder havslanger, der er blandt de giftigste væsener på kloden. Det stopper nu ikke Arne Redsted Rasmussen fra Konservatorskolen, som kan fange havslanger med hænderne – dog beskyttet af svejsehandsker.
På Galathea-ekspeditionen fik han brug for sine særlige evner som slangejæger. Her samlede han eksemplarer til forskningsprojektet ‘Indsamling, konservering og systematisering af giftige havslanger’.
I denne videnskabs-video kan du se ‘Slange-Arne’ i aktion ved en øde atol.