Tag med på en rejse rundt i kosmos med favoritterne til dette års Astronomy Photographer of the Year-konkurrence.
I hverdagens trængsel kan det kan være nemt at glemme, at kloden, vi bor på, er del af et umådeligt stort og mangfoldigt kosmos, hvor utallige fjerne verdener stadig kalder stille på os.
Heldigvis giver Astronomy Photographer of the Year-konkurrencen os en mulighed for at få genopfrisket denne kendsgerning med utrolige fotografier, som sætter livet på Jorden i et større perspektiv.
Den prestigiøse astrofotografikonkurrence er nu på sit 13. år og lader ikke til at være blevet mindre populær med tiden.
Efter at have sorteret 4.500 indsendelser er konkurrenceholderne hos det britiske Royal Museums Greenwich nu klar med vinderkandidaterne for 2021, ud fra hvilke der kåres et samlet vinderbillede, foruden flere vindere af separate kategorier.
Vinderen annonceres 16. september 2021. Indtil da kan du beskue nogle af de forskellige kandidater herunder - og finde resten på konkurrencens hjemmeside.
Mælkevejen stiger op over Durdle Door
Durdle Door er en naturlig kalkstensbue som findes langs Jurakysten i det sydlige England. Kystens 185 millioner år lange geologiske ophav blegner dog ved siden af Mælkevejen foroven, der med en alder på 13,5 milliarder år opstod kun få hundrede millioner år efter Big Bang. Saturn og Jupiter kan ses til venstre i billedet. (Foto: Anthony Sullivan)
I dette panorama af 20 sammensatte billeder ses nordlyset (aurora borealis) strække sig ud over det islandske landskab. Polarlys opstår fordi de evige solvinde bærer elektrisk ladede partikler fra Solen på en 150 millioner kilometer lang rejse mod Jorden, hvor de rammer atmosfæren og ioniserer partiklerne deri, så de danner det fortryllende polarlys. (Foto: Larryn Rae)
Den Internationale Rumstation, ISS, fotograferet mod Månens overflade ved højlys dag. ISS varetages i et samarbejde mellem USA, Rusland, Canada, Japan og Den Europæiske Rumorganisation (ESA), og repræsenterer det ypperste i menneskets spæde ambitioner om at udforske det ydre rum. (Foto: Andrew McCarthy)
Den Internationale Rumstation, ISS, fotograferet mod Månens overflade ved højlys dag. Rumstationen varetages i et samarbejde mellem USA, Rusland, Canada, Japan og Den Europæiske Rumorganisation (ESA), og som vores eneste hjem væk fra Jorden repræsenterer den det ypperste i menneskets spæde ambitioner om at udforske det ydre rum. (Foto: Andrew McCarthy)
I 2020 skød kometen SWAN henover himlen. Den gasrige komet trækker en lang hale efter sig, som lyser op fordi gasserne ioniseres af partikler fra Solen. SWAN stammer formentlig fra Oortskyen, en endnu-hypotetisk sfære af isholdige kometkerner som omkranser vores Solsystem. Kometens endelige skæbne kendes ikke, men det formodes at den er fordampet i løbet af sin lange rejse (Foto: Gerald Rhemann)
Westerhout 5, også kaldet ‘Sjæle-nebulaen’, er en såkaldt emissions-stjernetåge, som kendetegnes ved det forskelligfarvede lys den udsender. Ifølge NASA ligger Westerhout 5 over 6.500 lysår væk i stjernetegnet Cassiopeia, hvor de uanede mængder gas som udgør nebulaen agerer brændsel i dannelsen af nye stjerner. (Foto: Kush Chandaria)
Et ukonventionelt close-up af Andromedagalaksens lysende hjerte, der formodes at skjule et sort hul ligesom i vores egen galakse. Andromeda er vores nærmeste galaktiske nabo og har direkte kurs mod Mælkevejen, men da afstanden mellem galakserne er 2,5 millioner lysår går der op mod 4 milliarder år før de vil kollidere. (Foto: Péter Feltót)
...et kæmpespring for din viden! Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev om rummet.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
