Der findes mange eksempler på såkaldt ‘co-evolution’ i planteriget, hvor angriber og bytte i stor grad påvirker hinandens udvikling.
For eksempel er der i mange plantestudier påvist tætte evolutionære bånd mellem parasit og værtsplante.
En artikel i det seneste nummer af tidsskriftet ‘Trends in Ecology & Evolution’ ser de svenske forskere Erik Svensson og Lars Råberg på udviklingen af sådanne fjende-offer-forhold i dyreverdenen.
De to mener, at ‘tolerance-fænomenet’ – eller det, at rovdyr og ofre vælger at leve side om side med hinanden i stedet for at kæmpe imod, har større indvirkning på evolutionen i dyreriget, end man hidtil har troet.
Tolererer gøgen
De fleste af os ved, at gøgen lægger sine æg i andre fugles reder. I løbet af en sæson lægger hungøgen op til 20 æg, som den fordeler rundt omkring hos andre.
Det er altid en risiko for, at en ufrivillig ny gøgeforælder vil reagere imod det fremmede æg og smide det ud af reden, men denne chance er gøgen villig til at tage.
Samtidig er det ikke altid let for den ufrivillige gøgeungemor at se, om et æg er hendes eget eller ej, og smider hun et æg ud af reden, er der altid en chance for, at hun smider det forkerte æg ud.
Desuden lægger gøgen mærke til de fugle, som smider gøgeæggene ud, og det sker, at de vender tilbage og ødelægger disse fugles reder.
Svensson og Råberg peger på, at der findes undersøgelser, som viser, at skader, som lever i nærheden af gøgen, kompenserer for denne risiko ved at lægge flere æg.
De skriver, at en af grundene til dette kan være at minimere risikoen for, at deres æg skal blive ødelagt af en vred gøg. Noget som betyder, at offeret prøver at leve med fjendens nærvær i stedet for at kæmpe aktivt imod det.
Fjender af samme art
Erik Svensson studerer selv guldsmede og har påvist, at fjende-offer-forhold også kan opstå blandt medlemmer af den samme art.
Når guldsmede parrer sig, begynder hunnen at lægge æg næsten med det samme efter befrugtningen.
Til trods for at hunnerne allerede er befrugtet, udsættes de for konstante parringsforsøg og uønsket opmærksomhed fra andre hanner. Dette fører til, at hun lægger færre æg, end hun kunne have gjort, hvis hun fik lov til at være i fred.
For at tackle dette udvikler nogle hunner en højere tolerance for parringsstress, og de formår at lægge næsten lige så mange æg på trods af påtrængende hanner.
Mus med malaria
Lars Råberg har studeret tolerancefænomenet hos mus og har udført et eksperiment, hvor han har inficeret forskellige musefamilier med malaria.
Han opdagede, at de forskellige mus ikke blev lige syge, selv om de havde det samme antal parasitter i sig, og han spekulerer på om, hvor følsom et offer er for en fjende også kan have noget at gøre med tolerance.
»Tolerancens rolle i sådanne forhold er tidligere blevet diskuteret meget i forhold til planteverdenen. Vi mener tolerance kan være lige så vigtig som modstand i co-evolution mellem fjende og offer i dyreverdenen,« siger Erik Svensson i en pressemeddelelse.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
