Renere luft i byerne kan give plads til potentielt skadelige partikler

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Ligeledes kan man sige: Intet er så godt, at det ikke er skidt for noget.

Mængden af NOx-gasser er i de senere år blevet markant lavere i byerne som følge af en massiv indsats for at bremse udledningen af de sundhedsskadelige gasser. Og det er godt, for NOx-gasser, som især udledes af dieselbiler, er meget skadelige for mennesker og miljø. Læs mere om NOx i denne artikel.

Men oprydningen i NOx-gasser har tilsyneladende skabt et nyt problem. NOx har nemlig, midt i alle dets skadelige egenskaber, en sideeffekt. Danske og amerikanske kemikere har opdaget, at NOx bremser en kemisk proces, som kan skabe partikler i luften, som er problematiske.

»I takt med at vi har fået mere kontrol over det, som for eksempel biler påvirker atmosfæren med, så kommer der andre ting, som er det næstværste,« siger professor Henrik G. Kjærgaard fra Kemisk Institut, Københavns Universitet, som er en af forskerne bag studiet.

Studiet er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

Det bør understreges med det samme, at løsningen, ifølge Henrik G. Kjærgaard, på ingen måde er at udlede flere NOx-gasser. Det vender vi tilbage til.

Iltmolekyler skaber problematiske partikler

Problemet, kaldes mere præcist for autoxidation. Det er en kemisk proces, hvor organiske molekyler, som er udledt i atmosfæren iltes (oxideres) – det vil sige, at iltmolekyler binder sig til dem. Når molekylerne iltes, bliver de større og tungere.

Partiklerne, også kaldet aerosoler, er vi ikke interesserede i at have for mange af i atmosfæren, da de er skadelige for mennesker, især folk med luftvejsproblemer.

Autooxidation sker naturligt. Blandt andet træer udskiller såkaldte volatile organic compounds (VOC’er), som for eksempel er duftstoffer fra træer og planter. De kan danne aerosoler, altså partikler, når de iltes. Det er ikke i sig selv et problem. Men når der er for mange af dem, kan det gøre luften usund for mennesker.

\ Læs mere

Forskningsgennembrud i aerosoler: Sådan danner træer skyer

»Luften er selvrensende, hvis vi bare lader være med at smide alle mulige stoffer ud i den. Problemet er, at vi har påvirket luften ufatteligt meget,« siger Henrik G. Kjærgaard.

Og det er netop, hvad der tilsyneladende er risiko for i byerne. Her udledes nemlig endnu flere VOC’er end i naturen, blandt andet fra husholdningsprodukter, som indeholder dem, og fra forbrænding fra maskiner og trafik, især dieselmotorer og motorer på mindre maskiner, som ikke er reguleret som biler er (for eksempel græsslåmaskiner).

NOx bremser iltningen

Men det har ikke slået ud som et problem før. Det viser sig nemlig, at NOx bremser autoxidationen (iltningsprocessen) af VOC’erne.

VOC’erne forsvinder, hvis de ikke når at blive iltet, og iltningen tager tid. Så når iltningsprocessen bliver bremset yderligere af NOx, når VOC’erne ikke at blive et problem.

Men med det lavere NOx-niveau går iltningen hurtigere. De iltede VOC’er bliver til organiske hydroperoxider, som kan danne de problematiske partikler, aerosoler, fortæller Henrik G. Kjærgaard.

\ Læs mere

Luftforurening er værst, når vi er indendørs

Med andre ord viser forskningen, at en bivirkning ved det lave NOx-niveau er, at flere VOC’er når at blive iltet, og det øger risikoen for, at der dannes problematiske partikler.

»Man har ikke tænkt over disse reaktioner før. Man tænkte ikke, at det var et problem i byområderne, da der var så meget NOx, at levetiden af de organiske hydroperoxider var så kort,« siger Henrik G. Kjærgaard.

»Problemet er lidt, at vi ikke ved, hvad organiske hydroperoxiderne gør. Vi ved at de kan være med til at danne aerosoler. Men vi har ikke før set så høje koncentrationer i byområderne. Vi ved ikke, hvad deres påvirkning er på helbredet,« siger Henrik Kjærgaard.

Vi havde meget lidt viden om disse stoffer

»Det er et spændende studie. De forskere, som arbejder med det, har været med til at åbne det her område op,« siger lektor Marianne Glasius fra Institut for Kemi på Aarhus Universitet. Hun har læst studiet, men er ikke selv en del af det.

Marianne Glasius peger på, at studiet har bragt vigtig ny viden til forståelsen af VOC’ernes påvirkning af atmosfæren.

»Noget af det, som jeg synes er interessant, er, at de måler nogle stoffer, hydroperoxiderne, som ellers er utroligt vanskelige at måle. For 10-15 år siden havde vi meget lidt viden om disse stoffer. Problemet har været, at vi ikke har været opmærksomme på dem,« siger hun og tilføjer, at hydroperoxiderne for eksempel ikke har været en del af modellerne for luftkvalitet.

Forskningen er ifølge Marianne Glasius derfor vigtig grundforskning.

»De viser, at det er vigtigt, at vi forsker mere i disse områder.«

Henrik Kjærgaard er da også glad for, at hans forskning kan give så vigtig ny viden.

»Det er fedt, når grundforskning kan gøre en forskel. Så er det sjovt at gå på arbejde,« siger han.

Vi skal IKKE udlede mere NOx

Som tidligere nævnt er det ifølge Henrik G. Kjærgaard meget vigtigt at understrege, at den nye forskning ikke er et argument for at udlede mere NOx, da det stadig er sundhedsskadeligt.

»Det, jeg kan være nervøs for, er, at man let kan mistolke med vilje og konkludere: ’Nu skal vi bare forurene’. Men sådan er det jo ikke,« siger han.

Man bør i stedet rette fokus mod at begrænse udledningen af VOC’erne, samtidig med at man bibeholder begrænsningen af NOx-udledning, mener Henrik G. Kjærgaard.

\ Læs mere

2,5 millioner dør hvert år af luftforurening

Konkrete måder at begrænse VOC-udledningen er ifølge Henrik G. Kjærgaard at bruge rengøringsmidler uden tilsatte lugte, da lugte ofte er VOC’er. Også brugen af forbrændingsmotorer i mange maskiner bør fortsat begrænses. Og der er flere lavpraktiske ting, man kan gøre, så som at begrænse brugen af maskiner.

»For eksempel, skal vi nødvendigvis have en blæser til at samle blade? En rive afgiver ikke VOC’er,« siger Henrik G. Kjærgaard.