Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Nyt studie fastslår: Øjet er et vindue til sjælen

Annonce:

Du har måske hørt, at øjnene er vinduer til sjælen, og tænkt, det var en gammel talemåde. Men nu har forskere fundet ud af, at det ikke så skørt, som det lyder. Det skriver Sciencedaily.com.

Ny forskning viser nemlig, at vi aflæser andres følelser gennem udtrykket i deres øjne, og vi er ret præcise, når vi gør det.

Blandt andet forbandt forsøgspersonerne konsekvent smalle øjne med diskriminerende følelser som væmmelse og mistænksomhed, mens de opfattede meget åbne øjne som udtryk for mere sensitive følelser som angst eller skræk.

»Når vi ser på et ansigt, er det øjnene, der dominerer de følelser, vi kommunikerer,« siger Adam Andersen, der er en af forskerne bag studiet og professor i menneskets udvikling ved Cornell Universitetets Human Ecology college til Sciencedaily.com.

»Øjnene er sandsynligvis vinduer til sjælen, fordi de er kanaler for synet. Forandringer i vores følelsesudtryk omkring øjnene påvirker, hvordan vi ser, og omvendt viser det andre, hvad vi tænker og føler,« fortsætter han.

Sammen med sin kollega lavede han forsøget ved at tage ansigter fra billeddatabaser med seks forskellige udtryk:

  1. sorg
  2. væmmelse
  3. vrede
  4. glæde
  5. frygt
  6. overraskelse

Forsøgspersonerne fik så 1 sæt øjne, som de skulle koble 1 af 50 ord sammen med. Ordene beskrev en tilstand som for eksempel det at kede sig eller at være nysgerrig, og hver forsøgsperson vurderede 600 sæt øjne.

Annonce:

Studiet er publiceret i Psychological Science.

sj