Det er den samme procedure verden over.
Når en ko, gris eller et får i en større besætning viser tegn på mund- og klovsyge, må landmanden lade alle dyrene slå ned for at undgå, at sygdommen spreder sig.
Denne form for forebyggelse er kontroversiel og har flere gange sat sindene i kog hos både landmænd og eksperter.
Men nu siger forskere fra University of Edinburgh, at masseslagtning ikke nødvendigvis er den rigtige måde at begrænse sygdommens udbredelse på. Undersøgelsen publiceres i dag i magasinet Science.
Forskernes undersøgelser viser nemlig, at den periode, hvor der er smittefare, er meget kortere end hidtil antaget. Derfor er det usandsynligt, at en hel besætning skulle blive smittet med virus fra enkelte dyr.
Begrænset smitte
Forsøg med kvæg viste forskerne, at selv om mund- og klovsygens virus kan ses i blodprøver, er det ikke ensbetydende med, at dyret er smitsomt.
Forskerne prøvede i 28 forsøg at inficere raske køer med mund- og klovsyge ved at placere dem tæt op ad en allerede inficeret ko i otte timer. Kun i otte tilfælde blev den raske ko inficeret med virussen.
Den inficerede ko kan kun smitte i gennemsnitligt 1,7 dage, siger forskerne. Efter det kickstarter immunsystemet og begrænser smittefaren.
Undersøgelsen viste ifølge forskerne, at inficerede køer, der endnu ikke viser kliniske tegn på sygdommen, højst sandsynligt ikke kan smitte raske køer. Faktisk kan dyrene ikke smitte hinanden, før der i gennemsnit er gået 0,5 dage efter kliniske tegn på sygdommen.
Nye forebyggelsesmetoder
Derfor opfordrer forskerne fra University of Edinburgh i deres rapport nu til, at der tages andre metoder i brug, når spredningen af mund- og klovsyge skal begrænses.
Blandt andet skal der fokuseres mere på kontrol og test af dyrenes ve og vel, så sygdommen kan opdages før, smitteperioden begynder.
Derudover er der behov for at udvikle praktiske værktøjer, der kan diagnosticere dyrene, inden de kliniske tegn viser sig, siger forskerne.
Men sådan en metode kan være ganske omfattende, siger dyrlæge og forsker fra DTU Veterinærinstituttet, Kirsten Tjørnehøj:
»Det forudsætter jo, at man monitorerer dem helt tæt, mindst en gang om dagen, og det er simpelthen urealistisk. Men det ville da være smart med en indbygget alarm i koens næsefløj, der begyndte at bippe, når der blev udsendt virus,« siger Kirsten Tjørnehøj.
Ingen ændringer i regler
Hos Fødevarestyrelsen er man skeptisk over, at lade dyr i en smittet besætning leve, selvom ikke alle dyr er smittede.
»Hvis man så kun slår de syge dyr ned, og venter bare en uge for at se, om der tilfældigvis skulle være flere smittede dyr, og det viser sig at være tilfældet, så kan hele besætningen være smittet. Og det kan koste op til 100 millioner i tabt eksport på sigt. Det tør man simpelthen ikke risikere,« siger Torben Grubbe, biolog og specialkonsulent ved Fødevarestyrelsen.
Han understreger, at det vigtigste er, at landmanden anmelder bare den mindste mistanke om mund- og klovsyge med det samme. På den måde begrænses smitten bedst.
