Nøgenrotten er i forvejen en speciel størrelse, der tidligere har vist sig at være smerte-resistent, kunne se magnetfelter og kunne overleve længe uden ilt.
Nu viser et nyt studie, at den også det første eksempel på en gnaver, hvis kald bliver formet af sociale, ikke genetiske sammenhænge.
Det skriver ScienceAlert.
For os mennesker betyder en forskel i dialekt oftest, at vi har svært ved at forstå hinanden.
Men for nøgenrotter kan korrekt dialekt ligefrem være et spørgsmål om liv og død, viser det nye studie.
Nøgenrotter organiserer sig i kolonier på cirka 300 dyr med en dronning i spidsen.
Forskerne bag studiet analyserede 36.000 kald fra 166 nøgenrotter fra 7 kolonier.
Et computerprogram analyserede så kaldenes mønstre og blev i stand til at afgøre ud fra lyden alene, hvilken koloni en kaldende rotte var fra.
Dernæst opfostrede de rotter fra én koloni hos en anden, og ungerne adopterede kaldet fra kolonien, de var vokset op i.
»Vi har også demonstreret, at dialekten i kolonien blive mudret, når den mister en dronning, men den adopterer så enhver ny dronnings dialekt,« forklarer Alison Barker, forsker ved Max-Delbrück Centre for Molecular Medicine, i et interview med ScienceAlert.
Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.
\ Læs mere
kgwl


































