En fluesnapper er ikke blot en fluesnapper.
Ligesom der er forskel på mennesker – nogle er glade og udadvendte, andre er mere reserverede – så er der også forskel på fugle. Nogle er mere aggressive og frembrusende, end andre af deres artsfæller, som holder sig i mere i baggrunden.
En banal observation måske, men nu viser det sig, at personlighedsforskelle hos fugle kan forpurre de forsøg, som biologer ellers udfører for at fravriste de vingede væsener deres hemmeligheder.
I det videnskabelige tidsskrift ‘Animal Behavior’ beskriver den ungarske biolog László Zsolt Garamszegi, hvordan han haru fundet stærke personlighedstræk hos spurvefuglen hvidhalset fluesnapper (Ficedula albicollis).
Da fugleforskeren studerede fluesnapperne uden for Budapest, opdagede han, at nysgerrige og modige hanner havde en stærk tendens til at gå i hans fælder. Mens de mere forsigtige hanner undgik fælderne, og dermed kneb sig udenom at blive undersøgt.
Det er et problem, fordi biologerne er nødt til studere et bredt udsnit af dyrene i en art eller gruppe, for at forstå dem. Der er ikke nok kun at undersøge dem, der selv stikker næsen frem.
»Det ser ud til, at fugle også har en slags personlighed. Som vi er nødt til at tage med i undersøgelserne, når vi ser på repræsentativiteten blandt fugle,« siger Torben Dabelsteen, lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Gallup-metoder hos fugle
Det er præcis den samme problemstiling, som opinionsfirmaer som f.eks. Gallup arbejder med. De skal tage højde for en lang række faktorer, når de laver meningsmålinger for at få et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Repræsentativiteten er vigtig, for uden den, kan man heller ikke sige noget generelt om fuglene. Så kan man kun tale om de enkelte fugle, der har deltaget i forsøget.
Det er f.eks. ikke utænkeligt, at fuglenes levetid og antal unger er forskelligt afhængigt af deres personlighed. Måske får en frisk og modig fugl mange unger, men dør til gengæld i en ung alder.
Nemmere at fange aggressive svaner
Allerede i 1970’erne kunne danske ornitologer berette om noget lignende:
På Ringmærkningscentralen, som organiserer det danske arbejde med mærkning af vilde fugle, undrede de sig dengang over et studie fra Roskilde fjord.
En del af fjordens svaner var blevet mærkede med kode halsringe. Da man ville undersøge om ringene påvirkede svanernes ynglesucces, viste det sig, at de mærkede svaner havde fået flere unger, end dem uden mærker.
Der blev spekuleret i, om halsmærket kunne have fungeret som et tiltrækkende halssmykke. Men sådan hang tingene dog ikke sammen.
Svanerne der var blevet mærket, viste sig nemlig at være de mest aggressive og dominerende. Og en voldsom personlighed er attraktiv hos svaner. Derfor fik de flest unger – og derfor var de nemmere at fange.
Ornitologerne måtte derfor tage højde for denne skævvridning, og eksempelvis indfange svaner på andre tidspunkter af året eller med andre fangstmetoder.
Sangeren får sex
»I dag er vi meget opmærksomme på, hvilken metode vi bruger. De fleste fugle, vi fanger og ringmærker, bliver fanget med net, og her er fuglenes personlighed ikke noget stort problem,« siger biolog Jesper Johannes Madsen, der er projektleder ved Ringmærkningscentralen.
Fugle, der bliver fanget i net, opdager ikke nettet, før det er for sent. I den situation betyder personligheden ikke meget. Nettet er simpelthen så overraskende, at personligheden træder i baggrunden, forklarer han.
Torben Dabelsteen mener heller ikke, at fuglenes personlighed er et problem.
»Der er mange andre faktorer, vi i forvejen tager højde for. For eksempel spiller fangstmetode og fuglenes sang en stor rolle,« siger han.
En anden ofte brugt metode til at fange fugle er at bruge optagelser af deres sang som lokkemad. Her kan forskerne ved at skifte sang, lokke og fange både nysgerrige og sky fugle, forklarer Torben Dabelsteen.
Så med László Zsolt Garamszegis resultater i baghovedet gælder det altså ‘blot’ for biologerne om at designe deres forsøg på en måde, så de passer til fuglenes personlige særheder.
