Orioniderne er over os: Se masser af stjerneskud de næste nætter
I disse dage topper en af de årlige meteorsværme Orioniderne. Det betyder, du kan se op mod 25 stjerneskud i timen.
orioniderne nasa meteorstorm meteorsværm meteor astronomi himlen stjerner stjerneskud skyfrit klart vejr

Meteorstormen Orioniderne fotograferet i Tyrkiet i 2006. (Foto: Tunc Tezel/NASA)

Meteorstormen Orioniderne fotograferet i Tyrkiet i 2006. (Foto: Tunc Tezel/NASA)

Meteorsværmen Orioniderne er aktiv fra 23. september til den 27. november og har maksimum i disse dage.

Hvis det er klart vejr, skal du derfor holde øje med himlen. Du kan nemlig være heldig at se op mod 25 stjerneskud i timen.

Det kræver dog optimale observationsbetingelser at se 25 i timen, men selv den almindelige iagttager kan forvente at se omkring 10 stjerneskud på en time.

En jæger og en spinderok

Orioniderne har fået sit navn efter stjernebilledet Orion, da meteorsværmen ser ud til at udspringe lige over det kendte vinterstjernebillede.

Orion er opkaldt efter en jæger fra den græske mytologi, men de fleste oldtidskulturer har deres egne myter for de tre karakteristiske stjerner i Orions bælte.

I nordisk mytologi bliver de tre stjerner i Orions bælte betegnet som Friggs spinderok. De blev også kaldt Friggerokken eller Friggetenen.

Kometrester

De årlige meteorsværme finder sted, når Jorden bevæger sig ind i rester fra kometer, der er blevet smidt af kometen i dens bane omkring Solen.

Orioniderne består af rester fra Halleys Komet, der sidst fløj forbi Jorden i 1985-1986. Kometens langstrakte bane betyder, at den kun besøger os hvert 76. år.

Observationstips
  • Orion står for tiden op i østlig retning omkring kl. 23, og bevæger sig herefter over himlen mod syd, hvorefter den går ned i vest. Det bedste tidspunkt at se stjerneskuddene på, er mens Orion befinder sig højt på himlen efter midnat og i de tidlige morgentimer.
  • Stjerneskuddene udspringer fra Orion, men de kan forekomme over hele himlen, og derfor er det bedst at finde et sted med udsyn til hele himlen og så langt væk fra byens lys som muligt.
  • Vejret bliver nok den største hindring. Selvom meteorsværmen topper natten mellem den 20. og 21., kan du med fordel vente med dine observationer, til vejret er gunstigt.

Halleys komet er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som er det bælte af kometer, asteroider og dværgplaneter, der befinder sig på den anden side af Neptuns bane.

Pluto er det største objekt i Kuiperbæltet, der ligger i en fast bane. Omvendt tager kometer, deriblandt Halleys komet, på tur i det indre solsystem. Kometens bane tager den regelmæssigt forbi Jorden hvert 76. år, og næste gang, vi kan se kometen fra Jorden, er i 2061.

Årets Orionider

Orioniderne er en middelstor meterosværm og producerer normalt mellem 20 og 25 stjerneskud i timen.

I år er månen ny den 19. oktober, og det giver gode betingelser for at se stjerneskud.

Til gengæld er vejrudsigten ikke særlig lovende, men vend blikket opad, hvis du skulle se en skyfri himmel.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker