Mars ryster: Muldvarp-robot har målt 24 ‘marsskælv’
Desuden er der spor efter et stærkt magnetfelt i Mars' fortid.
Mars jordskælv insight astronomi liv rummet

InSight har målt 24 'marsskælv' på ti måneder. Det gør Mars mere aktiv end Månen, men væsentlig mindre end Jorden, siger forskere.

InSight har målt 24 'marsskælv' på ti måneder. Det gør Mars mere aktiv end Månen, men væsentlig mindre end Jorden, siger forskere.

Undergrunden bevæger sig på Mars.

Faktisk er der i løbet af 10 måneder målt 174 såkaldte seismiske begivenheder på planeten. 24 af dem har været store nok til, at forskere kalder dem ‘marsskælv’.

»Det vidner om en planet, der er mere aktiv end Månen, men stadig mindre aktiv end Jorden,« fortæller Bruce Banerdt, der er ledende forsker for NASA's mission ‘InSight’ hos Jet Propulsion Lab og hovedforfatter på et af seks nye studier om målinger fra Mars.

Robotten InSight, der landede på Mars i november 2018, er udstyret med et meget nøjagtigt seismometer, der kan måle rystelserne i Mars' undergrund. Derudover har den også et måleværktøj, der populært kaldes muldvarpen, da det er en varmemåler, som er gravet ned i Mars' undergrund.

»Det er ikke voldsomme begivenheder, Insight måler, men de opfører sig ligesom jordskælv, og det ser dermed ud til, at Mars stadig er aktiv,« tilføjer Morten Bo Madsen, der er lektor i astrofysik og planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

I de seks nye studier i de videnskabelige tidsskrifter Nature Geoscience og Nature Communications offentliggør forskere i dag målingerne fra NASA-missionen InSights første ti måneder på Mars.

InSights 'muldvarp' havde nær begravet sig selv

Selv om der er kommet mange gode resultater ud af InSight indtil videre, har robotten ikke altid haft vind i sejlene på Mars.

Dens muldvarpeværktøj HP3, som måler varmen i Mars' undergrund, er en 40 centimeter lang pæl, designet til at grave sig fem meter ned i overfladen på Mars.

Desværre har HP3 af to omgange rykket sig op til overfladen igen, og en enkelt gang været ved at begrave sig sidelæns i grus.

Nu skal robotten InSight dog programmeres til at bruge sin arm til at skubbe HP3 tilbage i sit hul i Mars' undergrund.

NASA har ellers indtil nu holdt sig fra at skubbe til HP3 for at undgå at beskadige den.

Mars' kæmpevulkan kan gå i udbrud når som helst

To af de største marsskælv stammer sandsynligvis fra et område på Mars, der hedder Cerberus Fossae.

Her er der to store revner i overfladen, som strækker sig over et 2.400 kilometer langt område. Visse steder er revnerne over 1.200 meter brede. Man regner med, at revnerne er skabt af fire store vulkaner øst for revnerne.

Den største af dem, Olympus Mons, er over 25 kilometer høj og dermed også den største vulkan i vores solsystem.

»Man mener, at den sidst har været aktiv for mellem 5 og 8 millioner år siden, og det er relativt kort tid set i Mars-perspektiv. Det betyder, at den i princippet stadig kan være aktiv, og at den altså kan gå i udbrud når som helst,« siger Morten Bo Madsen.

Han tilføjer dog, at ‘når som helst’ i Mars-regi stadig er et længere tidsperspektiv, end vi normalt tænker i til hverdag her på Jorden.

»Det kan ske i morgen, men det kan også være, det først sker om mange millioner år,« uddyber Morten Bo Madsen og tilføjer:

»Men det kan jo være, vi bor der til den tid.«

InSight jordskælv Mars Seismometer geologi

Billedet af InSights seismometer her er taget den 13. februar 2020 med et af kameraerne ombord på InSight. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Skorpen køles og krakelerer

Ifølge Morten Bo Madsen viser de målte marsskælv, at spændinger i skorpen eller kappen forårsaget af de store vulkaner i Cerberus Fossae på Mars stadig ikke er udløst.

Vulkansk aktivitet er dog ikke hovedårsagen til de fleste marsskælv i dag, fortæller Bruce Banerdt på et pressemøde over telefon.

»I nogle områder kan det måske skyldes tidligere vulkansk aktivitet, men den største årsag er, at Mars over lang tid køles ned. Kulden får de ydre og mere skrøbelige lag til at krakelere,« siger han.

Selvom der er vulkaner på Mars, som kan være aktive, så er det slet ikke i samme størrelsesorden som her på Jorden, forklarer Jonathan Merrison, der er seniorforsker på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet:

»Her på Jorden er der stort set altid en eller flere vulkaner, som er aktive. På Mars er der flere vulkaner, men de gør ikke noget synligt i øjeblikket.«

LÆS OGSÅ: Sådan gik det, da muldvarp-robot med 20.000 km/t skulle lande på Mars

Olympus Mons vulkan Mars

Olympus Mons, der ses til venstre i billedet er solsystemets største vulkan med en højde på 25 kilometer. Den er i området Tharsis, der huser tre andre vulkaner samt to store revner. Farverne viser højden, hvor de hvide, brune og røde farver højst og de blå farver dybest. (Foto: NASA / JPL / GSFC / Arizona State University)

Mars havde et stærkere magnetfelt end troet

Den langsomme nedkøling har stået på længe på Mars.

Mars har nemlig ikke bare været varmere i fortiden, den har også haft mere atmosfære, vand og et stærkere magnetfelt, end planeten har i dag, fortæller Morten Bo Madsen.

»Magnetfeltet gik ud på Mars for cirka 4,2 milliarder år siden. Men før det har Mars været varmere, atmosfæren har været tykkere, og der har været flydende vand på overfladen. Med den tynde atmosfære, Mars har i dag, er der næsten ingen drivhuseffekt, og så bliver planeten koldere,« siger han.

De nye studier viser også tegn på, at magnetfeltet var stærkere, end vi tidligere troede.

»Der er ikke længere et stort permanent magnetfelt på Mars, men lokale mineraler er stadig magnetiske, fordi de har bevaret en del af magnetfeltet. Her har InSight kunnet måle, at magnetfeltet var stærkere, end tidligere satellitmålinger har peget på,« siger Jonathan Merrison.

LÆS OGSÅ: Det har du aldrig hørt før: Mars-robotten Insight optager vinden blæse på Mars

Mars jordskælv insight astronomi liv rummet

InSight står i et lille krater i området Elysium Planitia vest for vulkanerne og Cerberus Fossae, hvorfra to af de større 'marsskælv' kom. (Foto: NASA / JPL / GSFC / Arizona State University)

InSight skal afsløre, om Mars har en flydende kerne

Magnetfeltet på Mars er sandsynligvis forsvundet, fordi kernen på Mars er blevet koldere.

Man regner med, at Mars har en kerne bestående af jern, men man ved endnu ikke, om dele af den er flydende, eller om den er frossen. Det er et af de spørgsmål, Insight er sendt afsted for at besvare.

Udover seismometeret, der måler rystelser i undergrunden, er InSight nemlig udstyret med to antenner, som fortæller, hvor meget Mars’ akse gynger frem og tilbage under rejsen rundt om Solen.

»InSight er i fuld gang, men det tager lang tid at måle. Jo længere tid, der går, desto mere præcis bliver målingen. Men hvis Mars bliver ramt af et stort meteornedslag, så kan man måske se seismiske ekkoer i overfladen fra det sted, hvor kappen (undergrunden under skorpen, red.) møder kernen og finde ud af det hurtigere,« siger Morten Bo Madsen.

LÆS OGSÅ: InSight er landet: Nu gør Mars-muldvarpen sig klar til at grave i den røde planet

Første gode seismometer på Mars

InSight er udstyret med det første seismometer af høj kvalitet, som har været på Mars, fortæller Morten Bo Madsen.

Man forsøgte ellers at placere et seismometer på Mars i 70’erne med Viking-missionen, men det var mere primitivt og havde ikke god afskærmning for de stærke vinde på Mars.

»Det fungerede ikke rigtigt, for når det blæste, påvirkede det seismometerets målinger,« fortæller Morten Bo Madsen.

Det nye seismometer er både mere fintfølende og godt skærmet af for vinden.

Der kan have været liv på Mars engang

De nye studier indeholder altså flere spor på, at Mars havde en mere livlig fortid.

Om der har været liv på Mars, er stadig et mysterium, men der har i hvert fald været mulighed for det, fortæller Morten Bo Madsen, der selv har medvirket i størstedelen af alle NASA's Mars-missioner.

»Curiosity blev sendt afsted for at undersøge, om der tidligere havde været muligheder for liv på Mars. Og muligheden var der. Alle de nødvendige betingelser for liv var opfyldt for 3,5 milliarder år siden,« siger Morten Bo Madsen.

Men selvom Curiosity, en anden af NASA's robotter, fandt organisk materiale, var det ikke til at sige, om det nogensinde havde været en del af noget levende.

»Mars' tynde atmosfære beskytter ikke mod den kosmiske stråling, så alt organisk materiale på overfladen vil blive kraftigt ændret,« siger Morten Bo Madsen.

NASA er dog på vej med endnu en robot, Mars 2020 Rover, der blandt andet skal tage boreprøver i sedimenter i et fortidigt delta (landskabsformation skabt af vand, red.) i et lovende krater kaldet ‘Jezero.’

Der er ifølge Morten Bo Madsen ingen tvivl om, at Jezero har været en kratersø.

»Hvis der har været mikrobielt liv, som har ligget begravet så dybt i sedimenter, at de har været beskyttet mod strålingen, så burde vi kunne opdage spor af det, når prøverne kommer retur til Jorden,« fortæller Morten Bo Madsen.

Mars 2020-roveren bliver sendt afsted 17. juni 2020 og har planlagt landing på Mars 18. februar 2021.

LÆS OGSÅ: InSight sender selfie hjem fra Mars

LÆS OGSÅ: ExoMars: Højteknologisk robot skal grave efter tegn på liv i Mars’ undergrund

LÆS OGSÅ: Is, vand og metan: Her er de vigtigste opdagelser om Mars fra det seneste årti

Solen får det til at blæse på Mars

Sidst, men ikke mindst, har InSights også gjort en mærkværdig opdagelse i forhold til vinden på Mars.

Den har nemlig målt, at det blæser meget mindre om natten, end det gør om dagen.

»Her på Jorden er der vand i atmosfæren, og det skaber et meget komplekst system, som er svært at forudsige. Men på Mars er der ikke noget vand i luften, så vinden styres af Solen,« siger Jonathan Merrison, der selv forsker i atmosfæren på Mars.

Solen opvarmer overfladen og danner det turbulente vejr, hvor Mars' støv hvirvler rundt.

»Vi har set mange af de her støvdjævle før, men vi vidste ikke, hvordan de fungerede. Nu har man for første gang set, at vinden på Mars bevæger sig op og ned ligesom bølger på vand, når vinden blæser over bjerge eller bakker om dagen,« siger Jonathan Merrison.

Den iagttagelse kan komme os til gode her på Jorden.

»Vejret er svært at forudsige her på Jorden. Hvis man vil lave mere nøjagtige modeller, så er man også nødt til at lære mere om, hvordan støv og sand opfører sig i atmosfæren,« siger Jonathan Merrison.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.