Den gigantiske fortidshaj megalodons (Otodus Megalodon) ungers første måltid var måske deres søskende.
Den nye teori, der er beskrevet i tidsskriftet Historical Biology, kan i hvert fald forklare, hvorfor den gigantiske haj fik unger, der ved fødslen var større end et voksent menneske, og hvorfor hajen i det hele taget opnåede sin gigantiske størrelse.
Det skriver ScienceAlert.
Megalodon var en kollos på op mod 15 meter, der levede som konge af havene for mellem 23-3,6 millioner år siden. Alligevel har monsteret ikke efterladt sig mange spor her på Jorden.
Hajers skelet er nemlig dannet af brusk fremfor knogler, så det forgår hurtigere. Viden om giganten er ofte baseret på fund af deres gigantiske tænder, som, man skønner, de udskiftede og udskiftede op mod 40.000 gange i deres levetid.
Også enkelte ryghvirvler er fundet. Helt som med træer danner der sig ringe år for år i ryghvirvlerne. Dem har forskerne bag den nye teori brugt til at bestemme, hvordan hajen gradvist voksede fra baby-megalodon til fuldvoksen.
Ved at tælle ringene når forskerne frem til, at når megalodon-unger kom til verden, strakte de sig hele to meter fra ende til anden, skriver Sciencealert.
For at forklare den længde trækker forskerne på viden om nulevende hajer. Selvom de fleste lægger æg, er der også enkelte arter, der føder levende unger.
De sidste tilhører sildehajordenen og tæller blandt andet de lynhurtige mako-hajer (genus isirus), de langhalede rævehajer (familien Alopiidae) og den berygtede hvidhaj (archarodon carcharias).
Og de er kendt for at spise søskende i livmoren. Man kender til tilfælde, hvor en ufødt haj svømmer mellem hajmorens to livmodere for at fortære sine brødre eller søstre. Eller for at spise morens ubefrugtede æg, skriver ScienceAlert.
Teorien kan forklare, hvordan megalodon fik et forspring i livet og opnåede sin enorme størrelse allerede ved fødslen ved at ty til kernefamilie-kannibalisme.
tkt