Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kød, kød og atter kød: Forskere har undersøgt, hvad neandertalerne spiste

Annonce:

Homo neanderthalensis. Neandertalerne.

De levede som den eneste mennesketype i Europa i flere hundredetusinde år. For 40.000 år siden kom Homo sapiens til, og så forsvandt neandertalerne for altid.

LÆS OGSÅ: Hvorfor forsvandt neandertalerne?

Siden har vi, Homo sapiens, knoklet for at forstå, hvordan de, Homo neanderthalensis, levede og boede - og nu har man fået et mindre gennembrud i denne forståelse.

Et nyt studie har nemlig sandsynliggjort, at neandertalerne var et førsteklasses-rovdyr med en meget kødfuld diæt, skriver forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

At neandertalerne var særligt glade for kød, er blevet sandsynliggjort af andre studier, men ikke på samme måde, som i det nye studie her.

Annonce:

I studiet har man gennemført kulstof-14-dateringer på to neandertalere, der har levet to forskellige steder i dagens Frankrig i slutningen af neandertaler-artens periode.

LÆS OGSÅ: Kulstof 14-datering: Hvordan ved vi, hvornår denne mand blev begravet?

Undersøgelserne viste, at neandertalernes fossiler har indeholdt et stort kvælstofindhold, hvilket typisk er et tegn på en meget kødfuld kost.

Forskerne har også foretaget samme analyser af dyr - både plante- og kødædere - fra samme område, så de kunne sammenligne dem med neandertalernes kemiske opbygning.

Neandertalerne har det højeste kvælstofindhold, som nogensinde er blevet målt i neandertalerknogler, og på baggrund af dette, mener forskerne, at de kan have levet udelukkende af pattedyr.

Det betyder ikke, at neandertalerne slet ikke har spist andre ting som fisk og svampe, men forskerne mener, at deres undersøgelse støtter de andre teorier om, at neandertalerne var et rovdyr i toppen af fødekæden.

LÆS OGSÅ: Hvor kom neandertalerne fra?

Annonce:

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS og er gennemført af et internationalt forskerhold, der blandt andet tæller Frido Welker, der er postdoc ved Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Havde vi sex med neandertalere?

LÆS OGSÅ: Neandertalere brugte makeup

fghs