En større hjerne betyder ikke nødvendigvis, at chimpanser eller andre primater bliver bedre til at samarbejde. Andre dyr kan faktisk have bedre udviklede samarbejdsevner.
Plettede hyæner viser sig at klare en bestemt type samarbejdsforsøg overraskende godt.
De blev sat sammen i par, og skulle trække samtidig i to tove for at få en belønning i form af mad.
Dyrene lærte hurtigt tricket uden oplæring, og erfarne hyæner hjalp de mindre erfarne med udføre nummeret.
Ville kun have studier af primater
Eksperimenterne blev foretaget allerede midt i 1990'erne. Det lykkedes imidlertid ikke forskeren at finde et tidsskrift, som var interesseret i denne type forskning, på andre dyr end aber.
»Dengang var der ingen, som ville have andet end studier af primater,« siger Christine Drea ved afdelingen for biologi ved Duke University i USA i en pressemeddelelse. Nu er hendes undersøgelse imidlertid publiceret i oktoberudgaven af tidsskriftet Animal Behaviour.
»Undersøgelsen viser, at den plettede hyæne er bedre til at gennemføre denne type samarbejds- og problemløsningsforsøg i laboratoriet end chimpanser er,« siger Drea.
Hun mener, der er en naturlig parallel mellem det at samarbejde for at få fat i mad i laboratoriet, og den måde hyænerne jager i grupper på.
Sociale rovdyr
Når chimpanser eller andre aber står over for lignende opgaver i laboratoriet, skal de ofte gennem en hel del oplæring på forhånd, og samarbejdet mellem dyrene kan være problemfyldt.
Christine Drea mener, at sociale rovdyr som hyæner, som jager i flok, kan være bedre egnede til forskning, hvor man forsøger at undersøge udviklingen af problemløsning gennem samarbejde og udviklingen af social intelligens.
De plettede hyæner i forsøget blev sluppet ind i et stort bur, hvor forskerne havde placeret to identiske platforme, som hang cirka tre meter over jorden.
To tove hang fra hver af platformene, bundet til en lem, som kunne åbnes for at slippe kød og ben ned til hyænerne. For at få lemmen åbnet, skulle dyrene trække hårdt i begge tove samtidig. Christine Drea mener, at denne form for samarbejde minder om den måde, hyæner nedlægger store byttedyr.
Uden oplæring
Først ville Christine Drea undersøge, om tre hyænepar kunne løse opgaven uden oplæring.
»De gik ind i buret og fandt ud af det på mindre end to minutter. Jeg tabte bogstaveligt talt underkæben,« fortæller hun.
Hun studerede 13 forskellige kombinationer af hyænepar og fandt ud af, at de fattede pointen og synkroniserede deres trækken i tovene. Til forskel fra hyæner i naturen, som bruger lyde, når de jager sammen, fik hyænerne i buret synkroniseret deres trækken uden at bruge lyde. I stedet kommunikerede de med øjnene og ved at følge hinanden.
Christine Drea opdagede også, at hyænernes præstation blev påvirket af, om de havde publikum. Med flere hyæner tilstede løste de dyr, som havde erfaring med platformen, opgaven hurtigere.
Aggression ødelagde samarbejdet
Men i de tilfælde, hvor to dominante dyr blev sat sammen, præsterede de dårligere, selv om de tidligere havde klart opgaven godt sammen med en underordnet partner. Aggressionen mellem dem førte til, at de ikke mestrede at samarbejde.
Dominante hyæner, som havde lært tricket, blev placeret sammen med hyæner, som ikke havde forsøgt sig med tovtrækningen tidligere. Så var virkningen en helt anden. De dominante hyæner gik midlertidig ind i en rolle som lavere rangerende og fulgte efter hyænerne med lavere rang.
Når nybegynder-hyænerne havde lært tricket, gik de dominante hyæner igen ind i deres sædvanlige rolle.
Det viser, at plettede hyæner tilpasser deres adfærd efter den sociale sammenhæng.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
