Hvorfor er nogle lyn røde?
Normalt ser vi kun lyn som gule og hvide blink. En læser har imidlertid set et rødt lyn og undrer sig over, hvordan det er gået til.

Lyn kan bevæge sig fra sky til jord, fra sky til sky og så kan de også gå fra skyen og op i atmosfæren. (Foto: Wikipedia)

Lyn kan bevæge sig fra sky til jord, fra sky til sky og så kan de også gå fra skyen og op i atmosfæren. (Foto: Wikipedia)

»Jeg er vokset op med lyn, der ligner et 'blitz-glimt' - altså et kort og koldt hvidt lys. Men under et af sommerens tordenvejr blev himlen pludselig oplyst af røde lyn. Hvorfor var lynene røde?« spørger vores læser Henrik B. Hansen. Ifølge John Cappelen, der er seniorklimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, er der faktisk tre faktorer, som kan have 'farvet' lynene røde.

»For det første er der temperaturen på lynet, og for det andet kan lysglimtet blive modificeret af atmosfæren,« forklarer John Cappelen. Jo varmere et lyn er, jo tættere vil det være på enden af farvespektret. Infrarød/rød vil være det køligste og ultraviolet/violet vil være det varmeste. Temperaturen på et lyn svinger fra 15.000-30.000 grader celcius.

Atmosfæren farver lyset

Når solen kan virke helt rød under en solnedgang, er det fordi atmosfæren filtrerer det lys, som passerer igennem den.

Den grønne og blå del af lyset bliver delvist optaget af vand- og ozonmolekyler i atmosfæren, og det røde lys bliver tilbage. Og det samme gælder for lynet. Lyset fra et lyn skal også passere gennem den atmosfære, der farver solen rød, forklarer John Cappelen. En anden faktor, som kan være med til at farve lynene røde, er vanddamp i tordenskyen.

Hydrogenatomerne afgiver et rødt lys, når de rammes af lynet. Intensiteten af farven afhænger om lynet passerer gennem vanddamp eller større vanddråber.

Vanddampen bliver lettere ioniseret end de store dråber, og afgiver derfor en kraftigere farve.

Sjældne røde lyn

Der findes faktisk en fjerde forklaring på røde lyn - men det er næppe det, vores læser har set.

Af og til dannes der såkaldte 'sprites' og 'jets' oven over tordenskyerne. Det er svage lynudledninger, hvor sprites netop er røde - og jets blå. Men det er meget sjældne vejrfænomener.

En sprite bevæger sig opad fra skyen og langt op i atmosfæren, de kan strække sig helt op i 80 kilometers højde.

»Det er højst usandsynligt, at det er det, læseren har set, for tordenskyer bevæger sig 10-15 kilometer oppe i atmosfæren. Og for at se sprites og jets, skal du befinde dig højere end dem. Det betyder, at du enten befinder dig på en bjergtop eller i et fly. Han kan umuligt se dem fra et højhus,« forklarer John Cappelen.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk