Hvad er en art?
muldyr æsel art afkom reproduktion

Det er muligt for en hestehoppe og en æselhingst at parre sig. Resultatet er et muldyr (til venstre). Men betyder det, at æsler og heste i virkeligheden er samme art? (Foto: Shutterstock)

Artsbegrebet er et af de mest fundamentale begreber inden for biologien.

Umiddelbart skulle man tro, at det er en enkel sag at skelne mellem de mange forskellige arter af planter og dyr, for eksempel baseret på deres udseende, men så simpelt er det ikke altid.

Faktisk findes der ikke en entydig biologisk definition af artsbegrebet, som dækker alle levende organismer.

Derimod findes der adskillige mere eller mindre anvendelige artsbegreber inden for forskellige skoler og organismer.

Muldyr er ikke en art

Det mest anvendte artsbegreb blev defineret af Ernst Mayr i 1942:

»En art er en gruppe individer, der kan reproducere og få fertilt afkom«.

Med andre ord: individer tilhører den samme art, hvis de kan parre sig og få levedygtigt afkom, som også er i stand til at reproducere sig.

Det er ikke usædvanligt, at to individer af nært beslægtede arter rent faktisk kan producere afkom. For eksempel kan en hest (som mor) og et æsel (som far) parre sig og producere levedygtigt afkom. Disse kaldes muldyr, men muldyr er som oftest sterile og ude af stand til selv at reproducere.

Det skyldes, at gen-materialet fra hest og æsel er så tilpas forskelligt, at det på den ene side kan fusionere og danne et levedygtigt afkom, men på den anden side ikke er fuldstændig kompatibelt og dermed i stand til at reproducere sig normalt.

Kriteriet om, at afkommet inden for den samme art skal kunne reproducere sig, er altså ret afgørende. Det er meget ofte tilfældet, at afkom af en krydsning mellem to forskellige arter – også kaldet hybrid – er sterilt og ude af stand til selv at reproducere.

Der er gråzoner i processen

Individer af samme art deler altså en fælles genpulje og er formeringsmæssigt isoleret fra andre arter på den måde, at de ikke kan udveksle gener med andre arter.

Eftersom artsdannelsesprocessen er kontinuerlig, vil der til enhver tid være en gråzone, hvor to arter, der er under opsplitning, stadig vil kunne reproducere, men hvor deres hybride afkom vil klare sig dårligere, end afkom inden for én art, og på den måde forstærkes processen, hvorved en ny art kan opstå.

I den ene ende af spektret vil to arter, der er meget nært beslægtede, fortsat have en stor del af genpuljen til fælles, og de vil i nogle tilfælde fortsat kunne reproducere sig.

I den anden ende af spektret vil to arter, som er fjernt beslægtede, ikke kunne parre sig, da genpuljen fra hver art er blevet for forskellige til, at kønscellerne kan fusionere.

Arter afgrænsenses af økologi

Hvis en art er ved at opstå fra en stamfader (eller en stamart), vil der muligvis kunne produceres fertilt afkom mellem den begyndende art og dennes forfader, og i sådan et tilfælde er det umuligt at afgøre, om der er tale om én eller to arter – endnu.

Af andre mindre anvendte artsbegreber kan nævnes det økologiske artsbegreb, der kategoriserer individer, der deler en bestemt økologisk niche som tilhørende den samme 'art'.

Denne type 'art' kaldes også for 'økotyper' og findes især inden for mikrobiologien, hvor bakterier er langt sværere at kategorisere efter det biologiske artsbegreb, end tilfældet er med de fleste dyr og planter.

Undersøger ved jhælp af dna-teknologi

Traditionelt set har man kategoriseret levende organismer som forskellige arter baseret på deres udseende og altså på morfologiske træk.

Det kan dog være ret vanskeligt at opdele visse planter og dyr på denne måde, da evolutionen har formet nogle arter, så de ser fuldstændig ens ud, selv om de faktisk ikke ville være i stand til at reproducere sig med hinanden.

På samme måde kan der være forskellige former inden for den samme art, så individer med helt forskelligt udseende faktisk tilhører den samme art.

Med udbredelsen af dna-teknologi har man kunnet undersøge, om arter, der er vanskelige at adskille baseret på udseendet, rent faktisk er genetisk forskellige.

Det vil sige, at man kan sammenligne nogle dna-sekvenser (gener) og se, hvor ens de er.

Når to arter har været adskilt igennem længere tid, vil de have opbygget tilpas store forskelle i dna'et til, at man bedre kan afgøre deres indbyrdes slægtskab.

På den måde har dna-teknologien i nogle tilfælde revolutioneret kategoriseringen af biologiske arter, så nogle arter er blevet slået sammen, og andre er blevet adskilt og placeret et nyt sted i udviklingshistorien.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.