Her er, hvad kinesisk skandalesag om genmodificering kan lære os

I slutningen af november 2018 kom det frem, at en kinesisk forsker, He Jiankui, havde modificeret arveegenskaberne hos et tvillingepar, da han havde ændret i det befrugtede æg. Det gjorde han for at give en HIV-positiv mand muligheden for at blive far.

Helt konkret fjernede han et specifikt gen ved navn CCR5 fra fostrene, så ingen af cellerne, der kom ud af den efterfølgende kunstige befrugtning, skulle kunne få farens sygdom.

Efter forskeren selv offentliggjorde resultatet på de sociale medier, rejste der sig et ramaskrig blandt forskere og i offentligheden.

Ved et videnskabeligt møde kort tid efter blev han voldsomt kritiseret af forskere fra hele verden, som dels ønskede at få detaljer om hans forskning og dels ville fortælle ham, hvor mange skrevne og uskrevne love han havde forbrudt sig på.

Efter sigende forsvarede han sig tøvende og uden at ville give detaljer om, hvad han havde lavet.

Hitler med griseansigt

Sikkert var det, at He Jiankui havde anvendt den såkaldt CRISPR/Cas9 teknologi til at ændre på arveegenskaber. I en tidligere artikel her på Forskerzonen har jeg påpeget, at forskere i en overgang selv lagde en dæmper på, hvad man anså for tilladeligt med teknikken.

For eksempel har en af dens pionerer, professor i cellebiologi Jennifer Doudna fra Berkeley University i USA, haft mareridt om CRISPR. Muligheden for at ’forbedre’ et menneskes egenskaber gav hende drømme om en Hitler med griseansigt, som ville udfritte hende om teknikkens fortræffeligheder.

Sikkert er det da også, at CRISPR-teknikken i teorien kan være til gavn for menneskeheden, da den kan ændre på gener med en hidtil uset nøjagtighed. Sandsynligheden for at ramme rigtigt er meget stor, og risikoen for at ramme forkert er praktisk taget nul.

Hvorfor instituerede forskerne så en pause på forsøg med befrugtede æg? Fordi der var behov for regler, som klart fortalte, hvad man må og ikke må.

LÆS OGSÅ: Forskere vil igen anvende CRISPR på befrugtede æg

Brød alle regler

Der er almindelig enighed om, at kineseren forbrød sig mod stort set alle regler.

For det første var hans eksperimenter uden nogen bydende medicinsk grund. HIV er en undgåelig sygdom, og den kan nu behandles effektivt, efter den er konstateret.

For det andet er der love, som klart forbyder den slags eksperimenter på befrugtede æg. Dette gælder i de vestlige lande, men uden at være ekspert på området, ved jeg, at den kinesiske lovgivning er mere løs (og det er faktisk ikke første gang, at den slags ’forskningsnyheder’ kommer derfra). Noget kunne imidlertid tyde på, at man har strammet op efter skandalen.

Der har været talt om, at forskeren, som var uddannet i blandt andet USA, sikkert udførte behandlingerne på en forsvarlig måde, og at proceduren teknisk var i orden.

Men hans kontrol af effektiviteten har været helt mangelfuld. For at sikre at han havde ændret det nævnte gen, testede han alt for få celler, og tvillingerne var derfor langt fra sikre på at være modstandsdygtige mod HIV.

Ny viden om CCR5-genet tyder desuden på, at det har mange andre egenskaber end ’blot’ at kunne forhindre HIV – blandt andet kan visse hjernefunktioner være blevet påvirket hos tvillingerne.

Et nyt studie i Nature finder desuden, at folk, der naturligt har den mutation, som He Jiankui forsøgte at genskabe i tvillingerne, har større risiko for at dø tidligt.

Dårligt ry til CRISPR – retssag på vej mod kinesisk forsker?

Alt i alt er det en ganske forfærdelig historie, som giver stof til eftertanke. For forskere, som arbejder med CRISPR-teknikken, er det ubehageligt, at den ellers så lovende teknik har fået så dårligt et ry.

Hvad skete der så med forskeren? Han blev fyret fra det universitet, han skulle forestille at arbejde på (men hvor ingen tilsyneladende vidste noget om ham).

Der synes at være en retssag på vej mod ham, men som sagt vides det ikke, om han har overtrådt kinesiske love. Han er mig bekendt sidst set for næsten to måneder siden på en 4. sals balkon i sin hjemby, hvor han efter sigende bevogtes (man ved ikke af hvem).

Hvad så nu?

Det klassiske spørgsmål i denne situation er: ’Hvad kan vi lære af det?’

Efter min mening: ikke ret meget i den ’civiliserede verden’. Vi kan blot holde den forskningsmæssige fane højt, arbejde videre og så – måske inden for det næste årti – komme med positive videnskabelige fund om CRISPR, som sætter denne skandale i baggrunden.

LÆS OGSÅ: Kinesiske forskere: Verdens første genredigerede babyer er født

LÆS OGSÅ: Exceptionel genforskning kortlægger børns udvikling